Hæhæ! Uden sammenligning iøvrigt (tror jeg da ihvertfald ikke), så ligger der jo en lindorm om kirken i Tågegade, i Claus Deleurans Thorfinn 1. Men det er først i Thorfinn 2, at den træder i karakter og frem i rampelyset – hvilket den så også i den grad lige gør, idet den blandt andet “lægger en dej”/med et tydeligt kontrafej.
MEN: den får også besøg af sin afrikanske fætter (der vist ovenikøbet hedder Shamballah – men det kan være jeg ta’r fejl. Often wrong, but never in doubt!) og for ham serverer lindormen en kage, bagt af fedt og benmel i grosserer (“Himmelstrups”) familie-kapel, under henvisning til at den familie vist har det så varmt i forvejen, dér hvor de befinder sig. at det ikke gør det store med lidt ekstra blus på. Og hér tænkes der ikke på Ibiza eller MonteCarlo, men mere på celestiale inddelinger af efterlivets ghettoiseringer.