– Ikke desto mindre var det værd at vente på, selvom I måske selv synes det var en langvarig fødsel. Og det er væsentligt, at få rystet “Starship Troopers” og se, hvad der kommer ud af såvel film som roman. Jeg kommer tilbage til, hvorfor det er væsentligt – altså ifht min personlige holdning.
For nu lige at gribe til det indledende spørgsmål: ” – har du nogensinde set en film, og været i tvivl om hvorvidt du er nazist, fordi du syns den var god?”
For umådeligt længe siden var jeg i Berlin med min gymnasieklasse. De fem-seks drenge, jeg fulgtes med, opdagede at der gik en film i nærmeste biograf: “Das Boot” (instr. Wolfgang Petersen, medv.: Jürgen Proknow m.fl.), og dén ville de ind at se. Min holdning var, at det var dybt idiotisk at tage til Berlin for at gå i biografen. Så i stedet valgte de andre (ja, jeg er en pivskid) at investere i 8 minutters Peep-show; id est fem teenagedrenge in one booth – det har sikkert været fornøjeligt.
Men det besynderlige er, at der skulle gå 40 år inden jeg faktisk fik set “Das Boot” – nemlig for en måneds tid siden. Og jeg greb mig selv i, at føle for den besætning på den u-båd, til trods for at de var sat til at torpedere de allieredes konvojer på Atlanterhavet, under 2. Verdenskrig.
Det gjorde mig nu ikke i tvivl om min egen politiske holdning, for det var vel netop basis i den film, at krig drejer sig om drab, mord og lemlæstelse, uanset hvilken “side” man befinder sig på. Vold som løsning på alle problemer (sært aktuelt).
Jeg er overbevist om, at Verhoevens (færhøfens?) film “Starship Troopers” er en parodi på Military Science Fiction. Ligeledes er jeg overbevist om, at Robert A. Heinleins roman “Starship Troopers” IKKE er.
Nu skal jeg ikke komme for godt igang, for i min pure ungdom læste jeg “Sanders of The River” af Edgar Wallace, og jeg var overbevist om at det var tyk satire på det britiske kolonistyre i Centralafrika.
Dét var det ikke! Ligesom Sanders var Wallace overbevist om, at det eneste en obsternasig stammehøvding havde brug for, var en regulær afklapsning i den bare mås – så ku’ han lære det!!!!
Ligeledes vil et nærmere bekendtskab med Heinleins romaner afdække, at forfatteren opererer med et ideal om personlig frihed – ovre i nærheden af Attila – samt en dyrkelse af den stærke ener, der tør ta’ våben i hånd og “gøre noget ved problemerne!” (og hér tænkes der på lidt stærkere midler end “en endefuld”)
Den egentlige satire på/parodi over “Starship Troopers” hedder “Bill, the galactic hero”, skrevet af Harry Harrison, men jeg syns – pær-son-lit – at Verhoeven balancerer helt fint, ikke mindst med de dér nyhedsblurp: “Would you like to know more?” – somom der er nogen mulighed for at vide mere, end det der bliver stoppet ned i halsen på én (også ret aktuelt).
Men selvom jeg – når talen falder på Heinlein – ofte udnævner ham til at være “kryptofacist” (selvom jeg helt ved hvad det begreb dækker, men det lyder smart!), så var han – sært nok – bon-kammerat med Frederik Pohl, der absolut må siges at befinde sig i den modsatte ende af det politiske spektrum. Så Robert må jo have haft nogle menneskelige kvaliteter, hvorfor hans ouevre måske blot er fetisch. Vi ved det ikke –
Der er lige et addendum, for ting&sager der ikke var plads til i brødteksten:
“Do you want to live forever?” tilskrives normalerweisse til Daniel Daly, der var major og delingsfører under 1. Verdenskrig. Men udtrykket – citatet – kan genfindes i Septimus Severus’ “Selvbetragtninger”: – Hvad er det vel at leve for evigt, hvis ikke æren er vundet ved kamp?”
“The Rodger Young” er opkaldt efter en amerikansk infanterist, der blev dekoreret (efter døden), for at have reddet en infanterideling ved et slag i Stillehavet. Jeg undersøgte det, da jeg så “Starship Troopers” første gang. Og lige bagefter fik jeg anledning til at undersøge “Lewis&Clarke” – redningsskibet i “Event Horizon” – og har I tænkt på at TV-serien om Superman og kæresten hedder “Lois and Clark”? Gad vide hvilke “territorier” de udforsker 🙂
Undskyld! Jeg ku’ ikke la’ vær’
I nævner, at det der frontalangreb på den dér fæstning, på Klendaathu, bringer mindelser om filmen “Zulu”, og vi er rørende enige. Min bemærkning hér er, at dele af det rotoscopede materiale i Ralph Bakshis “Wizards” også er hentet fra “Zulu” (Og fra Eisensteins “Alexander Nevskij”; Og fra “Raid on Rommel”).
Inspirationens veje er uransagelige, og hvorvidt Douglas Adams “bare nappede et tilfældigt tal” har jeg da ingen anelse om. Men jeg vil gøre opmærksom på, at “Rule 42” er paragraffen om, at “Ingen person over en mil høj, må befinde sig i retssalen” – Alice i Eventyrland. Og medmindre mit memory-card har svigtet mig helt, har “42” også en betydning i “The hunting of the Snark”.
Gad vide om de der misbenævnte “arachnoids” i “Starship Troopers” er snarker???
Nå! Nok er nok! Tak for en vidunderlig ‘cast og undskyld for styrrelsen.
1 kommentar
Hej Patrulje
– Ikke desto mindre var det værd at vente på, selvom I måske selv synes det var en langvarig fødsel. Og det er væsentligt, at få rystet “Starship Troopers” og se, hvad der kommer ud af såvel film som roman. Jeg kommer tilbage til, hvorfor det er væsentligt – altså ifht min personlige holdning.
For nu lige at gribe til det indledende spørgsmål: ” – har du nogensinde set en film, og været i tvivl om hvorvidt du er nazist, fordi du syns den var god?”
For umådeligt længe siden var jeg i Berlin med min gymnasieklasse. De fem-seks drenge, jeg fulgtes med, opdagede at der gik en film i nærmeste biograf: “Das Boot” (instr. Wolfgang Petersen, medv.: Jürgen Proknow m.fl.), og dén ville de ind at se. Min holdning var, at det var dybt idiotisk at tage til Berlin for at gå i biografen. Så i stedet valgte de andre (ja, jeg er en pivskid) at investere i 8 minutters Peep-show; id est fem teenagedrenge in one booth – det har sikkert været fornøjeligt.
Men det besynderlige er, at der skulle gå 40 år inden jeg faktisk fik set “Das Boot” – nemlig for en måneds tid siden. Og jeg greb mig selv i, at føle for den besætning på den u-båd, til trods for at de var sat til at torpedere de allieredes konvojer på Atlanterhavet, under 2. Verdenskrig.
Det gjorde mig nu ikke i tvivl om min egen politiske holdning, for det var vel netop basis i den film, at krig drejer sig om drab, mord og lemlæstelse, uanset hvilken “side” man befinder sig på. Vold som løsning på alle problemer (sært aktuelt).
Jeg er overbevist om, at Verhoevens (færhøfens?) film “Starship Troopers” er en parodi på Military Science Fiction. Ligeledes er jeg overbevist om, at Robert A. Heinleins roman “Starship Troopers” IKKE er.
Nu skal jeg ikke komme for godt igang, for i min pure ungdom læste jeg “Sanders of The River” af Edgar Wallace, og jeg var overbevist om at det var tyk satire på det britiske kolonistyre i Centralafrika.
Dét var det ikke! Ligesom Sanders var Wallace overbevist om, at det eneste en obsternasig stammehøvding havde brug for, var en regulær afklapsning i den bare mås – så ku’ han lære det!!!!
Ligeledes vil et nærmere bekendtskab med Heinleins romaner afdække, at forfatteren opererer med et ideal om personlig frihed – ovre i nærheden af Attila – samt en dyrkelse af den stærke ener, der tør ta’ våben i hånd og “gøre noget ved problemerne!” (og hér tænkes der på lidt stærkere midler end “en endefuld”)
Den egentlige satire på/parodi over “Starship Troopers” hedder “Bill, the galactic hero”, skrevet af Harry Harrison, men jeg syns – pær-son-lit – at Verhoeven balancerer helt fint, ikke mindst med de dér nyhedsblurp: “Would you like to know more?” – somom der er nogen mulighed for at vide mere, end det der bliver stoppet ned i halsen på én (også ret aktuelt).
Men selvom jeg – når talen falder på Heinlein – ofte udnævner ham til at være “kryptofacist” (selvom jeg helt ved hvad det begreb dækker, men det lyder smart!), så var han – sært nok – bon-kammerat med Frederik Pohl, der absolut må siges at befinde sig i den modsatte ende af det politiske spektrum. Så Robert må jo have haft nogle menneskelige kvaliteter, hvorfor hans ouevre måske blot er fetisch. Vi ved det ikke –
Der er lige et addendum, for ting&sager der ikke var plads til i brødteksten:
“Do you want to live forever?” tilskrives normalerweisse til Daniel Daly, der var major og delingsfører under 1. Verdenskrig. Men udtrykket – citatet – kan genfindes i Septimus Severus’ “Selvbetragtninger”: – Hvad er det vel at leve for evigt, hvis ikke æren er vundet ved kamp?”
“The Rodger Young” er opkaldt efter en amerikansk infanterist, der blev dekoreret (efter døden), for at have reddet en infanterideling ved et slag i Stillehavet. Jeg undersøgte det, da jeg så “Starship Troopers” første gang. Og lige bagefter fik jeg anledning til at undersøge “Lewis&Clarke” – redningsskibet i “Event Horizon” – og har I tænkt på at TV-serien om Superman og kæresten hedder “Lois and Clark”? Gad vide hvilke “territorier” de udforsker 🙂
Undskyld! Jeg ku’ ikke la’ vær’
I nævner, at det der frontalangreb på den dér fæstning, på Klendaathu, bringer mindelser om filmen “Zulu”, og vi er rørende enige. Min bemærkning hér er, at dele af det rotoscopede materiale i Ralph Bakshis “Wizards” også er hentet fra “Zulu” (Og fra Eisensteins “Alexander Nevskij”; Og fra “Raid on Rommel”).
Inspirationens veje er uransagelige, og hvorvidt Douglas Adams “bare nappede et tilfældigt tal” har jeg da ingen anelse om. Men jeg vil gøre opmærksom på, at “Rule 42” er paragraffen om, at “Ingen person over en mil høj, må befinde sig i retssalen” – Alice i Eventyrland. Og medmindre mit memory-card har svigtet mig helt, har “42” også en betydning i “The hunting of the Snark”.
Gad vide om de der misbenævnte “arachnoids” i “Starship Troopers” er snarker???
Nå! Nok er nok! Tak for en vidunderlig ‘cast og undskyld for styrrelsen.
bedste hilsner, Henning