De to sciffisnakkere Anders og Jens har just lavet en SCIFISNAK om romanen “Wool” af Hugh Howey, samt “medfølgende” TV-serie, hvilket må betegnes som fem kvarter, der er givet godt ud (og fanden skulle da også stå i det, hvis J&A ikke havde fundet de rette trin efter 106 episoder af bemeldte podcast).

Og det er lissågodt at gå til bekendelse: – jeg har hverken læst bogen, set filmen, bladret i tegneserien eller hørt pladen. Dog ved jeg så meget som, at romanen findes på dansk, med titlen “Blår” – hvilket spiller på noget med de skæl der bliver trukket for/over vore øjne. Og henunder afslutningen på merbemeldte podcast, hvor værterne varmer op til stjernedrys (0-5), kommenterer sciffisnakker Anders, at “Wool”s miljø på mange måder minder om et generations-rumskib. Hvilket også var den tanke jeg sad med under podcasternes referat af romanen. Ikke mindst på grund af en – så at sige – “indlejret hemmelighed” ved årsagen bag eksistensen af romanen novum. For hvad skyldes Siloens eksistens?

I Brian Aldiss’ “Non-Stop” er “hemmeligheden” total, idet ikke en kæft ved, hvad der foregår – før det viser sig, at det er der alligevel “nogen” der gør. Og Fanden hente de øvrige. Og lignende gør sig gældende i Samuel Delanys:

Der er ingen udvej!

Og det samme gælder for Harry Harrisons “Captive Universe”, hvor to kulturer skændes om det samme stykke land, samtidig med at de bliver terroriseret af en Gud.

Og selvom der i Farmers roman næppe er tale om et generations-rumskib, så er der dog tale om en “lukket verden” – en konstruktion (in hoc casu: – et kunstigt helvede … og hér kunne man måske så også pege på Iain Banks’ “Surface Detail” og Ian Watsons “Garden of Delight”, som lignende eksempler). Så “Lukkede Verdener”:

For selvom jeg absolut er enig i Anders’ association til generations-rumskibe, mener jeg nu nok, at man kan finde mere “jordnære” eksempler på forgængere til “Wool”. Og hvis vi denne gang starter i filmens verden, så ligger vel både “Logan’s Run” og “THX 1138” mere ligefor end “Dr. Strangelove”, når det gælder future underground civilizations. Og for at det så ikke skal være komplet løgn, så kan vores egen – yderst hjemlige – Niels E. Nielsen præsentere:

og i en lidt ældre udgave:

– der vistnok (skulle jeg hilse at sige) godt kan leve op til “Wool”/”Silo”, selvom intrigen – selvfølgelig – er en anden. Og hér måske blot nævnt for, at det danske 1864-syndrom ikke skal have hegemoni, når det gælder litteratur (på den politiske front går det jo strygende, så ikke et ord om det).

Hertil kommer:

“Dark Universe” af Daniel F. Galouye, som er blevet taget under behandling af Martin W. Jürgensen her. Og når vi nu alligevel er ved Galouye, er det ret interessant af sciffisnakkerne, i omtalen af “Wool”, har en reference til “The Matrix”, hvor Neo “vågner op” til The Real. Interessant netop fordi en anden roman af D.F.Galouye, “Counterfeit World”, var inspiration til både filmene “The Thirteenth Floor” og “The Matrix” (og iøvrigt første gang filmatiseret af Rainer Werner Fassbinder under titlen “Welt Am Draht”).

Men så fordi det ikke skal være helt løgn, så skrev bemeldte Brian Aldiss også novellen “Total Environment”. Som er oversat til dansk som “Environment Projektet” i SFCs Tangentserie (find den på Biblo). Og i den novelle fortælles der (også) om en – dog “overjordisk” – Silo, der indeholder en befolkning på askillige 100.000’ende mennesker, der lever forbandet korte liv, men alligevel har “gang i noget”. Mere vil jeg ikke sige. Men afgjort en anbefaling.

Se! Alt dette ville vel være mere end rigeligt i kommentarfeltet til SCIFISNAKs episode 107. Så jeg har valgt en “dobbeltwhopper”; for lige om lidt vil jeg “linke” til dette indlæg ovre i kommentarfeltet på SFS. Forbundne kar, så at sige – hvilket jo egentlig også var formålet at påvise med netop dette indlæg 🙂