Hej Mikkel

Nåmmen så hørte jeg jo lige afsnit 342, igår. Og min undladelse i en kommentar til “Granfætteren” hér, skyldes ikke – som Mathias foreslår – en dyb enighed med dig i dine betragtninger i “Soloævl 37”, men dels det beklagelige og prosaiske faktum, at jeg har været møg-syg de sidste 14 dage. Og dels skyldes det, at “37’eren” (som vi siger … jo, vi gør!!!) virkelig er en ordentlig gang Ævl! Ikke som i “vås”, men som i “stream of consciousness” (hvilket måske er et mere æstetisk udtryk for det samme?)
Nej! Jeg undskylder på forhånd. Men det går jo krafthelvede over stok og sten, så der er næsten ti perspektiver man kunne udfolde til nærmere inspektion, og for mådeholdets skyld vil jeg begrænse mig til 3 nedslag i “dagens tekst”.

1) Ligesom gravitationen og forholdet mellem masse og bevægelse eksisterede FØR Newton formulerede termodynamikken, ligeledes kan vel påstå at æstetikken – eller Det Æstetiske – fandtes før Baumgarten formulerede begrebet … ordet.
Dem der malede bøfler og hjorte i Lascaux-grotten vidste da godt, hvad de gjorde. Michelangelo behøvede ikke æstetikken – som begreb – for at male loftet i det sixtinske kapel (han manglede bare nogen til at betale for arbejdet). Og det var næppe æstetikken i sig selv, som Picasso tænkte på da han malede “Guernica”. Selv Stella Nova – eller eksploderende stjerner – eksisterede før Tyge Brahe observerede én. Hvilket altsammen – nemlig – leder frem til: – vi må vide hvad vi snakker om! Erkendelsesteoretisk? Fænomenologisk? Hermeneutisk? Epistemologisk? (Okay, der kom jeg lige til at åbne en anden flaske, end den I har gang i. Beklager … – eller “noget” …)

2) Emile Durkheim har en teori om “katarsis”, som jeg godt kunne tilslutte mig – på visse betingelser. Han siger/skriver at i det socialpsykologiske forskningsfelt kan man tale om en personlig krise, der gennem social kontakt med ligesindede – lige-lidende? – konstituerer et empatisk rum, hvor oplevelsen af den fortræd man føler med ét bliver et fælles anliggende (eller som Sebastian synger: “Du er ikke alene”). Og disse to trin fører så til det tredje: Katarsis.
Nu er jeg en stor ynder af “tese-antitese-syntese”-hurlumhejet, men da jeg også er så venstrevredet at jeg står til en remigration til Mars (Den Røde Planet), dersom “Mack The Messer” får sin vilje, så kan jeg også godt se at den durkheimske udlægning er bestemt af en specifik socioøkonomisk og kulturel samfundsstruktur. Ikke desto mindre: – “katarsis” som et socialt fænomen, mere end et personligt/privat anliggende.

3) H.D.F. Kitto skriver (hvis jeg ikke husker fuldstændigt galt) i bogen “The Greeks”, at der er tre begreber fra det antikke Grækenland, som kan forekomme både arkaiske og uforståelige. “Arkaiske” fordi vores verdenssyn er et splitter-andet. Uforståelige fordi de kun med besvær lader sig oversætte i en nutidig kontekst – netop fordi livsomstændighederne var spektakulært anderledes. Det første begreb er “Ananke”, der gerne oversættes til “Skæbne”. Men det er ukorrekt. For egentlig betyder det “uafvendelighed” – at noget bestemt ikke kan undgås. Det er “Bestemt Således”. Hvem der så har bestemt det, ja, det er så en anden sag, nemlig Kittos andet begreb: “Arete”. Forsøgsvist oversat til “man skal være en gentleman”. Men mere korrekt ligner det nok mere Kants “kategoriske imperativ”. Og endelig er der så “Katharsis”, som Kitto identificerer som begreb om “renselsen” eller “udfrielsen”.
Og nu vil jeg foretage mig noget uhørt! Noget kritisabelt! For det ligger implicit i Kittos forståelsesapparat, at disse – samt mange andre – er uforståelige i en vestlig kontekst. Ikke desto mindre kan jeg se en lige vej fra Ananke over Arete til Katharsis: – Du kan ikke ændre på visse basale forhold, men du kan forsøge at opføre dig ordentligt, uanset hvad andre foretager sig, og derved oppebærer du en selvrespekt, der igen “smitter af” på dine omgivelser.

I forhold til hele tanken om “Høg Over Høg” og jeg æder dig før du æder mig, vil jeg være så fræk at henvise til Stephen Jay Goulds essay “Ten Thousand Acts Of Kindness”
Og som du kan se, Mikkel, så var der så rigeligt at overveje og kommentere, at det måtte vente til en feberfri zone.
Men det var knageme’ spændende, så tak for det 😀

Bedste hilsner Henning