For tiden sidder jeg og skriver på en eksamensopgave om kønsidentitet og patriarkat. Og så kan man godt gå hen og blive lidt feministisk i knolden, medmindre man lige husker “jegselv” på, at éns egen selv-identifikation ikke bør koloniseres af herskende woke, vogue eller wave. Lad dog andre have de rigtige meninger, således at der gives plads for nogle “u-rigtige”.

“I SF mener vi, at det er vigtigt at respektere idrætsorganisationernes autonomi og ikke blande sport og politik. For en af idrættens styrker er netop, at man på banen ikke skelner til politiske eller religiøse overbevisninger. Når man træder ind på banen, så er alle lige – samme regler gælder lige meget, om sportsudøverne kommer fra Kina, Danmark, Kenya eller Rusland.”

Dagbladet Information, 23/ 2015 (læserbrev)

Hvilket er en lidt sjov tilgang, idet sport – og især De Olympiske Lege – har været et politisk anliggende, lige fra begyndelsen … – altså allerede hos “de gamle grækere” (som vi fest-talere plejer at indlede vores oratoriske falbelader med). Og derfor kan man også, som Terkels ven Jason siger i “Terkel I Knibe”, få “gøjseren”, når det påstås at kønsidentitet og kønsperspektiv mere er et “moral-kompleks”, end udtryk for en ført politik. Jeg mener: – det er da både tænkeligt og muligt, at nogle har den opfattelse, at der er en Øverste Sandhed og Retfærdighed … – muligvis fordi vi har noget, der hedder “Etisk Råd”. Men dybest set er det en misforståelse. “Etik” er ikke DET RIGTIGERE, eller flødeskummet på moralkagen – etik er et universitetsfag, der søger at kortlægge moralkodeks i samfundsmæssige kontekster (Fra Alaska Til Tasmanien; fra Nordkap til Johannesburg; fra Kopenhagen med rødgrød til Tokyo. Og det, der bliver tilbage, er HOLDNING! Knib en tåre; tag en tudekiks; men det er ikke noget, der er “det rigtige”! Der er kun stillingtagen til, hvad man vil være med til, og hvad der modbyder én. Og dét – laydys and sjæntelmænd, – er lige ved at være definitionen på politik (og rend mig noget så infamt i, at politik skulle være “det muliges kunst”! Elmer Fjot-hoveder!)

Nu skal det jo heller ikke være filijongongonggong, det hele, så mens jeg sad dér og “kontemplerede” kønsdebat og -identifikation, rendte det mig i hu (jo, det gjorde!), at jeg egentlig altid har været en stærk tilhænger af populær-musikalske kvinders performances. Og i flæng kunne man jo nævne Janis Joplin, Joan Baez og Nico (and the velvet underground). Og selvom Lis Sørensen og Anne Linnet ikke helt svinger i min takt … – nåmmen: – de er der. Og det er godt!

Men der er et par stykker, der er virkeligt sure – på den positive måde – og d’damer vil jeg godt introducere til Superkulturs mere eller mindre udstrakte følgerskare.

Først og fremmest en vred Alanis Morissette you oughta know , men det kunne også være ironic.

Dernæst nogle lidt mere aggressive feminister: 4 non blondes What’s Up?

Men: – et lidt blødt udtryk for en udsathed: CocoRosie “Lemonade”.

Endeligt den absolut brutale, no-shit “hell has no fury” bitch, der kan sit lort:

Og jeg har en fiks ide om, at Sys Bjerre har fået inspiration herfra – men hva’ ve’ jeg? Ihvertfald, og som pølsen i rosinenden: Malene

Nu skal jeg ikke kede permissionerne af min “captive audience”, men jeg vil da godt dele min forbløffelse over hvor mange kvindelige forfattere (og vi er stringent koncentrerede om scifi og fantasy-forfattere), der har givet sig i kast med faglige redegørelser for et feministisk synspunkt i forhold til såvel udgivelsespolitik som selve forfatterfaget. Og vi tager det fra toppen: – Inge Eriksen, Merete Kruuse, Doris Lessing (nåja), Marge Piercy, Joanna Russ, Ursula Le Guin (selvfølgelig), Vonda MacIntyre, Mary Shelley, Fay Weldon, Judith Merril, Angela Carter, James Tiptree jr. (jo hun er!), Margaret Atwood (ja, okay 🙂 ) & det er kun “dagens skum”.

Således er min luksuøse problem absolut ikke mangel på kilder eller materiale, men nærmest et spørgsmål om begrænsningens svære kunst – hvilket dette indlæg måske nærmest understreger. Vi beklager.

Rigtigt! Gammel romantiker 🙂 & hvad vil du gøre ved det? Hvilket er det eneste rigtige spørgsmål i denne mærkelige verden.