Hvor mange tåbelige haj-ordspil kan man finde på? Sikkert et hav af dem, men Allan og Janus er bemærkelsesværdigt tilbageholdende, når de her i afsnittet springer ud på dybt vand for at diskutere den veritable tsunami af hajfilm, der har oversvømmet markedet i årtierne, efter Jaws satte tænderne i det mest spændende hvide kød.…
I hvilken det går op for vores helte, at de er dømt til at gentage samme ballade om og om igen – bare større, mere ekstravagant og angiveligt bedre for hver gang. Kulturen myldrer af sequels, prequels, sidequels(!), adaptations og reboots. Janus Andersen og Allan Haverholm forsøger at udrede hvad der gør en god sequel, og hvorfor så mange af dem havner i den ringere ende af skalaen.