Ugens mest interessante udgivelse er ikke svær at vælge, hvis man blot skæver lidt til dansk science fiction, fordi Kasper Colling Nielsen er ligesom blevet navnet, man skal nævne, hvis man skal tale om genren, men stadig holde lidt litterær street cred i hævd. Det skal naturligvis ikke ligge forfatteren til last (det skal det måske, at han er blevet politisk taleskriver, men lad nu det lægge).

Der er naturligvis tale om hans nye faux-naïf (ifølge Stig W. Jørgensen) novellesamling: “Dengang dinosaurerne var små”. Forlagets skriv:

Med ”Dengang dinosaurerne var små” vender Kaspar Colling Nielsen tilbage til de fortællinger, der gjorde ham til en sjælden stjerne på den danske litterære himmel. Universet i hans fortællinger er lige så mangfoldigt og foranderligt som tidligere, og derfor bliver læseren både klogere på dinosaurernes oprindelse og på nye arter inden for varpeslægten, på globaliseringens konsekvenser for skibsfarten og overvågningsdronernes betydning for det enkelte menneske. I flere fortællinger guider Kaspar Colling Nielsen os igennem verdenshistorien og alt det, vi troede, vi vidste, og alt det, vi ikke begriber. Eksempelvis det faktum, at fisser kan tale, spise ostepops og bliver temmelig aggressive i infight. At VVS-manden kan bruge sine erfaringer fra et tidligere liv som indianer, når han skal reparere et lokum. Og at voldsinstinktet kan blive tændt i den mest fredelige familiefar på en sommerdag i København. I fortællingerne er der inden grænser for, hvordan identitet kan moduleres, alle forvandlinger er mulige, og både helvede og paradis synes inden for rækkevidde.Flere fortællinger i denne bog har været bragt i Politiken. Efterfølgende er de bedste blevet udvalgt, om- og gennemskrevet, og nye fortællinger er kommet til.

Titlen er lidt drillende, og forsiden er lidt kedelig, men indholdet lyder interessant, omend det får lidt svingende ord med på vejen.

Litteratursiden er begejstret:

Fabulerende som få. Samfundskommenterende og –observerende som flere. Og alligevel: Helt sin egen. Det er Kaspar Colling Nielsen i en nøddeskal. I denne hans seneste bog ’Dengang dinosaurerne var små’, som består af et udvalg af noveller, der tidligere har været bragt i Politiken samt helt nye fortællinger, får den ikke for lidt, når det kommer til mutationer og andre former for forvandlinger. Og så er fortællingerne for de flestes vedkommende grotesk morsomme. Kaspar Colling er formidabel til det, han gør. Punktum.

Klaus Rothstein rammer derimod måske lidt tungt på mine egne forbehold (talende dyr):

Til gengæld har Kaspar Colling Nielsen aldrig været særlig velskrivende, så hans bøger er præget af diskrepans mellem idé og udførelse. Og så har han altid trukket stærke veksler på min personlige idiosynkrasi med de mange antropomorfiseringer. Talende dyr, altså! Men all right, forfatteren har en faible for litteraturens fantasmagoriske ramasjang, og i Gyldendals pressemeddelelse siger han, at han med Dengang dinosaurerne var små har villet skrive en vild, fantasifuld og sjov børnebog for voksne.