dningen af weekendens superkulturelle snak på Art-Bubble er det blevet til et par scifi-haikuer med udgangspunkt i HG Wells' klassiker.
Det sidste stykke tid har jeg haft hajer liggende på sofabordet. Ikke i kød og blod, dog, blot i papirform. Mere specifikt: Christian Boghs “Fra gud til filmskurk – 90 år med hajer på det store lærred”. Det er et fornøjeligt dybt dyk ned i filmhajernes verden, der egner sig god til løsreven hyggelæsning snarere end koncentreret læring.…
Hvem havde troet, at jeg ville sidde og lovprise en sportsroman? Ikke jeg, så meget er sikkert. Men verden er et komplekst vidunderligt sted, hvor sådanne ting sker – jeg mistænker, at der må være noget kvantefysik involveret et eller andet sted i processen.…
Det er muligt, at alle andre ved det, fordi de er på Facebook, så vil jeg komme truttende sidst i optoget med en glad trompet: en ny forening, Foreningen for Fantastisk Litteratur, har planlagt en con i Aarhus i oktober. Navnet er Vilde universer.
Med denne fart vil jeg være færdig med at genfortælle Original Series, når vi engang selv regner med star dates - men det skal ikke forhindre projektet. Her er afsnit to i sæson 1, The Man Trap, hvori vi lærer, at Kirk ikke er den eneste kvindebedårer på Enterprise - og måske endda ikke engang det største mandesvin (man kunne også se det som et eksempel på, hvordan ledelsens opførsel afspejles hos mandskabet, og have lidt medlidenhed med yeoman Rand)
Chuck Dixon var sådan et navn, der optrådte som forfatter på en del tegneserier i mine unge dage – en del af de mere kendte superhelte, som jeg husker det, men samtidig på et niveau, hvor han aldrig rigtig blev et navn, jeg holdt øje med, men kun konstaterede.…
En historie i fire haikuer.
Et nyt tidsskrift dedikeret til horror og weirdart for voksne – lad os lige tage et kort øjeblik til bare at være glade for eksistensen af det. For det er, hvad Read.Die.Repeat – udgivet på forlaget Read.Die.Repeat – er. Og førstehåndsindtrykket er ganske godt – udstyret er flot, forsiden har en velfungerende grafisk identitet, og indholdsfortegnelsen byder på flere kendte navne, som Teddy Vork, Rasmus Wichmann og NMAAR.…
En ung kvinde er på vej gennem skoven sent om aftenen. Bilen er fyldt med arbejde og hendes mors bebrejdende stemme fra telefonen – kvindens arbejde med kaffeimport fylder for meget i hendes liv, synes moren, og nu har det også påvirket forholdet til hendes kæreste, forstår man.…
For noget tid siden (samtidig med “Hver morgen kryber jeg op fra havet“) læste jeg “The Best of R. A. Lafferty” (i parentes bemærket: en ubetinget anbefaling til den – Lafferty er berusende at læse). Samlingen er redigeret af Jonathan Strahan, der har ladet sig inspirere af Harlan Ellison og forsynet hver eneste novelle med et forord – og til tider et efterord.…