The nightmare before christmas (1993)
Henry Selicks, Danny Elfmans og Tim Burtons hyggegotiske mestermusical har ligget på hylden i nogle år som juletradition i det Haverholmske, men det gjorde gensynet så meget sødere.
Min ældste så VHS-båndet i stykker før han fyldte 5, og sangene indgår i vores hverdagsvokabular — at se filmen igen på lærred var som et besøg af et gammelt familiemedlem i topform.
—How horrible our christmas will be!
—No, how jolly!
💀🎃🎄
11/10★
Først anmeldt på Mastodon
2 kommentarer
Med ét bider jeg mærke i et metalag, hvor Julefrokost-podcasten blander sig med nærværende anbefaling af The Nightmare Before Christmas.
Jeg husker, at jeg tænkte, da jeg så TNBC første gang, og “bivånede” hvorledes Jack Skellington fandt – hrm – “Juletræet” (altså trans-portalen til Juleland – “what’s this, what’s this??”), også lige konstaterer, at der er andre “portaler” til så eksotiske steder som “Halloween” og “Easter, at der på flere leder og kanter var lagt op til fortsættelser. Jep, jeg ved det! Lang kompliceret sætning. Det er i tidens ånd. Det er det de unge vil ha’ – det blir mahogni med tiden –
Og SÅ!
Bruger I lige noget krudt på “Sleepy Hollow” og “Beetlejuice” under den fugtige jule-‘cast, hvorved vi jo (sådan set) kan siges at være i “Halloween-land” (jeg ved godt, der skal være en apostrof et sted – hvad rager det mig!) Så omend ikke (smart vending) Jack Skellington har været der, så har ihvertfald Tim Burton. Og vel kan det være vanskeligt med “Easterland”, hvis man tænker udfra et stringent “kultur-kristent” synspunkt. På den anden side, så er der jo hele affæren om “Påskeharen”, “Påskeæg” og “Æggeløb” (mv) – og dér kan jeg sgu’ godt få øje på “Påskeland”, nemlig Tim Burtons “Batman” som rimelig kandidat til, hvad Jack Skellington ville være stillet overfor, havde han valgt dén portal. Jack Nicholson som Påskehare! Så deeeeet –
Iøvrigt kunne Oogie Boogie godt ligne Raymond Briggs’ “Fungus The Boogey Man” (Børge Bussemand).
Og – afslutningsvist – så kan jeg ikke helt udpønske om d’herrer Schou&Søndergård – ovre på Supersnak – egentlig bryder sig om Tim Burtons “Batman”.
Og helt til slut: – Der er en både legemlig og psykologisk lighed mellem Bob Geldorff og Tim Burton: – de sér begge lidt små-forvirrede ud, og synes at være lidt distante i forhold til deres projekter. Men de bringer altid stikket hjem. Superkulturredaktionen synes at emulere denne modus vivendi 🙂
Hilsen Henning
Min ældste (som forøvrigt sad på stikker under hele det seneste gensyn med julemareridtet) bemærkede, at Burton åbenbart har udgivet en bogversion med alle hans sære sideskud og kasserede idéer inkluderede. Der skulle være scener både fra Thanksgiving-land og Påskeland med i den udvidede udgave.
Jeg ved ikke, om jeg behøver det ekstra fyld, filmens antydninger sætter min egen fantasi i gang, og så ved vi jo hvordan proportionen bliver mellem forventning og faktisk resultat…
Og tak, selvfølgelig, for det fine skudsmål 🙂