Henne på DR LYD har der, siden 30. juni 2022, eksisteret en podcast ved navn “Ubegribeligt“, bestyret af Christian Bækgaard, nok bedre kendt som “Huxi Bach” – eller, som han kaldes hér på matriklen, “huksibaksi”, hvilket måske lyder lidt henad pyt-i-panna … biksemad:

& Ubegribeligt er da også på mange måder en lidt rodet affære, der dog ikke giver sig ud for mere end den er.

I al sin ubegribelige enkelthed, handler hver 45 minutters podcast om noget som huksibaksi finder “ubegribeligt”. Og i hver episode har han så allieret sig med en gæst, der måske kan gøre “dagens emne” lidt mere begribeligt, både for ham og lytterne. & det er faktisk “widenskavelige” kapaciteter, der får plads i gæstestolen, når mystifystiskheder som Døden, Tid, Kontrafaktion eller Kim Jung Un bliver taget under tre kvarters behandling: – taget under behandling i tre kvarter.

Jeg aner absolut intet om DRs redaktionelle linie i forhold til podcasts – om end jeg har konstateret, at de podcasts, der findes, vedrørende science fiction, er til at lukke op og gøre puha i:- det må godt handle om science fiction, bare det ikke handler om science fiction! Eller også handler det om science fiction, bare på en meget bedre måde end science fiction.

Dét lider Ubegribeligt ikke af. Til gengæld får lytterne en temmelig animeret vært, der godt nok lader sine gæster komme til orde, men samtidig tirader om egen fascination – samt uvidenhed – om det emne han (angiveligt) selv har valgt. Og jeg sidder og spekulerer på, om det er i solidaritetens navn – altså om huksibuksi prøver at gøre sig til talsmand for lytterne. Hvilket – i så fald – ihvertfald preller af på denne lytter, idet jeg har nogen forkundskab om pågældende torsdags emne, samt er overbevist om, at andre – der lytter til netop denne podcast – er i besiddelse af samme. Og jeg formoder at vi er nogle stykker, der godt kunne tænke os, at huxibaxi holdt lidt mere kæft og gav gæsterne lidt mere taletid. Men måske er hele ‘casten rettet mod folkeskolens elever i – skal vi sige – 7-8 klasse.

Hertil kommer, at det er forbundet med store vanskeligheder at kontakte Ubegribeligt v/Huxi Bach, hvilket kan opstå som et indestængt behov, netop fordi de gæster, der er inviterede, simpelthen ikke får tid til at svare fyldestgørende på det spørgsmål podcasten stiller.

Trods denne kritik vil jeg alligevel anbefale Ubegribeligt som et “crash-course”, et “101”, et SJ (sproglig hjælpeklasse) i forhold til nogle “ubegribeligheder”, som de fleste nok/vel/sikkert/måske er stødt på. Hertil kommer den veloplagthed, der lægges for dagen, hvorfor man kan sige at der er mulighed for 3 kvarters rimelig indholdsrig underholdning, hver torsdag på Ubegribeligt.