Undskyld vi bliver rodeværende —
…og undskyld den improviserede futurum i overskriften. Jeg har ikke den danske oversættelse af Den sidste restaurant i universet ved hånden, som ellers er opslagsværk for avanceret tidsrejsegrammatik.
Engang sidste år satte Janus og jeg os i hovedet, at Superkultur trængte til en visuel overhaling. Vi nåede at lave noget af arbejdet, men så fløj der en anden skinnende ting forbi, og vi mistede interessen. Nu sker der lidt igen, og forhåbentlig kan vi afsløre det nye site i løbet af foråret… eller sommeren… engang i år i al fald. Måske.
I mellemtiden roder og regerer vi lidt med sitets kategorier for at gøre det hele mere overskueligt. Det burde ikke gøre den store forskel for dem som dropper ind og læser forsiden en gang imellem, men det kan ændre nogle URL-adresser, hvis du har bogmærket nogle indlæg. Vi får se, om det er noget vi behøver at tage forhåndsregler for!
Al faldera til side, så bliver “det nye Superkultur” bare det samme gamle med en ny fernis, men selv overfladiske ændringer kan gøre en positiv forskel nogle gange. Vi glæder os i al fald til at kunne vise det frem for jer — som sagt, helst engang inden nytår 🙂
2 kommentarer
Tidsrejsen grammatik? Se Stig W. Jørgensens “Det virtuelle Cocktailparty”, artiklen om “Tidsrejsens grammatik”.
I den finansøkonomiske sektors kapitalorienterede omfangslogik (tjek selv antallet af pleonasmer i den sætning!), opererer “man” (til tider) med begrebet “Schumpeterian Shock”. Hvilket “dækker over”, at virksomheder, med ekspansion og profitmaximering i apex, på et tidspunkt bliver nødt til at forholde sig til den omgivende virkelighed og agere efter hvordan den virkelighed sér ud. Tænker man nærmere over det, får man et godt billede af, hvordan en (primært) socialdemokratisk regering igen og igen snubler i forsøget på, at “please” et “erhvervsliv”, der allerede har helt tjek på at såvel de geografiske som de geopolitiske muligheder og krav, ligger langt hinsides, hvad der kan rummes indenfor en ( i virksomhedernes optik) latterlig lovgivning. Og så må man foretage sig noget radikalt anderledes, indenfor en yderst kort tidsperiode. Hvilket man gør – flytter til Sydøstasien, fræksæmpel.
Jeg er personligt begejstret for “Schumpeterian Shock”-tesen, fordi den er en fortsættelse af noget, der for os “røde lejesvende” begynder at ligne nogle universelle lovmæssigheder. Og jeg tænker hér – i første omgang – på Stephen J. Goulds og Niles Eldridges “Punctuated Equlibrium”, som er en nyfortolkning eller videre-udvikling af Darwins Evolutions-teori (nej han gjorde ej, men lad os da sige det -), samt Karl Marx’ – og især Engels’ – Kvantitetens omslag i Kvalitet. (Det er en grund til, at Tærskler altid har været angstprovokerende).
Nu er der jo ret gennemført non-profit, hér på Superkultur, så jeg tænker ikke at omkalfatringen har så meget med det at gøre. Og dybest set er jeg også bare gammel og konservativ: – hvorfor lave det om? Det virker jo –
Ikke desto mindre: – forandring fryder vel altid. New Look – franskbrødshår og kulørte kjoler 🙂
“Hvorfor lave det om? Det virker jo”
Altså, ja. Joh. Med nød og næppe, og en smule elefantsnot.
Det er flere år siden jeg bankede sitet i dets nuværende form, og jeg har løbende irriteret mig over småting, som jeg gerne ville have gjort bedre — eller som helt enkelt ikke fungerer. Det er måske ikke noget man ser, hvis man ikke selv har haft fingrene nede i det, men sagen er at det ikke “virker”.
Nu får det altså en ny gang lak, og jeg sidder desuden og optimerer adskillige års akkumulerede billeder for at siden skal tikke ind på jeres skærme nogle millisekunder hurtigere. Det skal nok blive godt til sidst, uanset hvor meget ting uforanderligt ændrer sig altid.