3 Body Problem
3 body problem er en kinesisk science fiction roman. Den kom i 2006 og gik sin sejrsgang over kloden. Nu er den også kommet som tvserie. Well, en amerikansk tvserie. Der kom en kinesisk serie i 23 som følger romanen meget nøjagtigt. Netflix serien bruger det samme hovedplot som romanen, men flytter handlingen ud af Kina og ind på en global scene.
Den unge fysiker Ye ser sin far blive tæsket ihjel under en kulturrevolution struggle seassion. Han er professor i fysik og vil ikke fornægte videnskaben og ideen om the big bang. Rødgardisterne synes at det smager af fordækt religion. Hvis noget starter af ingenting, så må der jo have været en første årsag eller en første bevæger.
Ye bliver sendt til en arbejdslejr for dissidenter og andre kontrarevolutionære, og ser hvordan rødgardisternes ødelægger landet og naturen.
Hun bliver senere forflyttet til et radioteleskop hvor de kinesiske magthavere sender budskaber ud i rummet. Ye får den gode ide at bruge solens magnetfelt til at booste deres signal. Radioteleskopets leder afviser iden, fordi der er kun en rød sol i det kommunistiske land. Mao! Bare tanken om at deres arbejde kunne antages for at være en kritik af Mao, får ham til at afvise den på stedet. Ye gør det alligevel fordi hun er så forfærdelig træt af den dogmatiske institutionelle dumhed i det kommunistiske bureaukrati.
Nogle år sker det utrolige. Det kommer der svar fra rummet. Det er dog næppe hvad Ye havde forestillet sig: “Jeg er pacifist, hvis i svarer på denne besked – så kommer vi efter jeres planet!”. Ye, hvis mistro og had til menneskeheden overstiger alt andet, sender alligevel et svar, og med det sætter hun resten af historien i gang.
40 år senere står fysikken med et sært og forunderligt problem. Ingenting giver mening i partikelacceleratorerne, testresultaterne er besynderlige og frygtindgydende. Det er som om fysikken med et er knækket. Fysikere rundt omkring på jorden begår selvmord og stemningen er forståeligt, lidt trykket.
Det er her vi møder seriens andre hovedpersoner, en håndfuld intelligente forskere og ingeniører. Alle sammen bliver de rodet ind i de besynderlige og foruroligende begivenheder i forbindelse med en fremmede races invasionsplaner mod jorden.
Er det så en god serieoplevelse? Ja, nogenlunde. Jeg synes at elementerne med Yes historie under Kulturrevolutionen var fabelagtig. Mysteriet med fysikken og de selvmordsramte forskere, og hvad menneskeheden skal gøre med de her aliens fungerer også ganske fint.
Men Thirty Something delene med de kønne forskeres interne forhold til hinanden, kunne jeg snildt have været foruden. Der følte jeg virkelig at historien gik i tomgang. Der var tidspunkter hvor jeg sad og kiggede på tvskærmen i desperation og afmagt og hvæsede: “hvorfor skal jeg se det her, hvad har det med plottet at gøre!” Plottwistet var så, at det havde noget med plottet at gøre, det tog bare serien lidt lang tid om at få det brugt til noget.
Jeg synes serien var udmærket. Jeg fik den set færdig, og det er bestemt ikke alle serier det sker ved. Livet er simpelthen for kort til dårlig tv.
4 kommentarer
Måske er det bare mig, der er lidt mærkelig, men der ER bare bøger, der ikke bør filmatiseres. 1) fordi de ikke KAN filmatiseres (“Finnegans Wake”, “Hvis en vinternat en rejsende”) og 2) fordi de ikke bør filmatiseres (“The hole in the zero”; “Kongens fald”).
Naturligvis er jeg bare gammel og gnaven, men der kommer ikke nødvendigvis noget godt ud af modaliteternes sammenstød eller adaptationernes mulighed.
Der er faen til forskel på “2001” som film og som roman, ligesom “Rosens navn” er vidt forskellige oplevelser, når vi taler film og bog.
Mumi-bøgerne er forsøgt lavet til (real)tv-serie. Det fungerer bare ikke! Konflikten er opretholdt, men poesien er forsvundet. Tegneserierne fungerer fint, men de er så heller ikke “tegneficeringer” af romanerne.
Men iøvrigt vil jeg da lige gøre opmærksom på, at “ScifiSnak” har haft “Three body problem” under behandling – både som roman og, senest, som et indlæg pr. “shownotes”.
Okay … Var det sådan en kommentar i al almindelighed, eller til 3BP?
(Forvirret.)
Hm! Det er ikke utænkeligt, at jeg skal overveje mine kategoriske udtryk. Jeg finder – til stadighed – at jeg til dels har ret … i al almindelighed. Muligvis ikke ifht 3BP. –
Men hvad der får mig til, at trække den hårdtslående kommentar en lille smule tilbage, skyldes at jeg – netop i dette øjeblik – sidder og sér en fimatisering af Stefan Zweigs “Skaknovelle”. Det ER en “adaptation”, men den er knageme godt lavet, og “oversætter” sådan set meget godt stemningen. Hvilket jeg lige siger, fordi det netop er en historie, jeg ikke kunne forestille mig kunne filmatiseres. Men det ku’ den – åbenbart.
Vi kan godt diskutere filmatiseringer. Babettes gæstebud er imponerende på en måde. Hunger Games på en anden.
Det gør mig dog stadig ikke klogere på din holdning til 3BP. Jeg ved fx ikke, om du har læst bogen, og om du har set bemeldte serie.