Manden ligger i sengen og er lige vågnet. Han er groggy og har det jævnt skidt. Så spørger den insisterende stemme om hvad 2+2 er. Den vil også vide hvad mandens navn er. Alt sammen spørgsmål som manden har svært ved at svare på. Hvad laver han egentlig her og hvor er her i øvrigt?

Efter nogle dage, går det op for manden at han nok er på et rumskib. Han har været i koma i længere tid. Men han ved stadig ikke hvad der foregår. Eller hvem de to lig i sengene overfor ham er.

Heldigvis begynder hukommelsen at vende tilbage. Lidt drypvis. Som Manden udforsker sine omgivelser og husker mere, får vi som læsere også adgang til hans fortid. Han er i rummet, fordi tilbage på jorden var der et problem, så skulle løses. Uden løsning, ingen fremtid for jorden.

Så konsekvenserne er virkeligt høje, men heldigvis skal Scienceman ikke gøre det alene. Ude blandt stjernerne finder han en ven. De lærer hurtigt at tale sammen og kaster sig ud i forsøget på at ordne paragrafferne sammen.

Det er en fin roman. Den bringer minder om The Martian frem. Der er Science Man også fanget langt ude i rummet. Han var alene og måtte løse problemerne selv. Der handlede det om at dyrke kartofler på Mars, her handler det om menneskehedens overlevelse. Okay, den minder ret meget om The Martian, bort set fra at Manden her har en kammerat han kan snakke med. Det er lidt den samme roman, der opstår et problem, den kompetente videnskabsmand løser det med videnskab og en god del humor.

På den måde minder den meget om de klassiske science fiction noveller. Der er fremgangsmåden det samme. Problem, som hovedpersonen løser med videnskab (og lige måske en enkelt Poul Reichhardt straight to the face, hvis de lokale aliens viste sig at være trælse). Men Project Hail Mary er absolut sjovere og mere underfundig. Og selv om der er en del popkulturelle referencer, så føles det ikke så irriterende. De falder måske mere naturligt fordi hovedpersonen kommer fra vores tid.  

PS: Jeg huggede ideen om Science Man fra RedLetterMedia – der kalder de Indiana Jones for Adventure Man, og ideen var så god at den fluks skulle hugges.