D’herrer Øl & Ævl

Jeg husker ikke om det er præcis i “En Danmarkshistorie”, eller om det har været i et arbejdspapir, at det fremhæves hvordan “Historien” kan betragtes som præget af “kontinuitet” eller “brud”. Men “En Danmarkshistorie” er ihvertfald skrevet med afsæt i en opfattelse af “Historien” som præget af “brud”. Hvilket betyder at “udviklingen” ikke er kendetegnet ved det kontinuerlige, men ved det revolutionerende.
Det er noget der passer denne læser/lytter ganske udmærket, idet det er et forhold – nærmest et princip – der kan genkendes i mange andre sammenhænge. I kemien har man såkaldte “fase-overgange”, og den nemmeste er vel is-til-vand-til-damp ( eller den anden vej) afhængig af temperatur og tryk. Indenfor “Økonomi” har man begrebet “Schumpeterian Chock”, der betyder at når en virksomhed bliver tilstrækkelig stor, så er den nødt til at forandre sig for at kunne overleve. Enten må den investere i noget infrastruktur eller også må den flytte eller også må den gå til politisk indflydelse. Hos Stephen Jay Gould og Niles Eldridge blev samme princip til tesen om “punctuated equlibrium”, der betyder så meget som at de evolutionære kræfter går deres skæve gang, og pludselig bryder systemet sammen og må “rebootes” med nye parametre. Ikke alle 5 “mass-extinctions” kan forklares med “celestial impact”. Der skete noget andet; mutationer, tektoniske forskydninger, nyt morforlogisk design. Pick any! Og så er der selvfølgelig den marxistiske “Dialektisk Materialisme”, der netop opererer med kontinuitet/brud som det “styrende” princip i enhver udvikling. Men det kan jeg holde for mig selv 😀
Så alt i alt synes jeg sådan set, at “En Danmarkshistorie” gør det rigtigt godt – og især kan jeg godt lide titlen, der netop får mig til at tænke på Erik Kjærsgaards “Danmarkshistorie”, hvor sidste afsnit bruges til at demontere muligheden for “En FULDSTÆNDIG Danmarkshistorie”. Kjærsgaard opregner 42 kilometers hylder i Landsarkivet, der har vidnesbyrd om Danmarkshistorien – og så er der alle lokalarkiver; der er Folketingets arkiver; der er bibliotekernes arkiver … – der hele “f**********” internettet.
Men jeg er enig i Mikkels synspunkt om, at “En Danmarkshistorie” nok skulle være stoppet omkring årtusindeskiftet. Ikke fordi den tykke tåge af informationer, vi kan opleve i øjeblikket, er så tæt at man ikke kan se hvor man er. Men fordi det ikke kan lade sig gøre, at konstatere “Historien” i det flimrende “Nu”: – hvori ligger kontinuiteten, hvori bruddet? ” -Giv mig lige et plaster på fingeren! Jeg kommer til at skære mig i den imorgen!”

Ifht. “Ragnarök” 🙂 må jeg naturligvis give Mathias ret i, at den asa-tolkning, der idag er gældende er en kristen konstruktion: – Thi aserne var jo onde troldmænd og bedragere, som Claus Deleuran lader Saxo udtale i “Illustreret Danmarkshistorie For Folket”. Og til den ende vil jeg godt anbefale Henning Kures “I begyndelsen var skriget” med undertitlen “vikingetidens myter om skabelsen”, som vinkler Vølvens Spådom i en noget anden retning end den gængse (kristne) læsning. Og noget af den viden, Kure lægger for dagen, kan genfindes i det afsluttende bind af Peter Madsens (og Kures!) “Valhalla”-tegneserie: – Vølvens Spådom!
Og så for at komme tilbage til “En Danmarkshistorie”, så er det (jo) sådan at selve begrebet “Vikingetiden” er en skandinavisk konstruktion. Kigger man godt efter i historiske kilder, så er der sådan set kun “Middelalder” fra sidst i 600-tallet til midten af 1700-tallet – med visse brud på kontinuiteten ;-D

De bedsteste hilsener Henning