ÅRSTID & KÆRLIGHED. “Vintersmeden” er tredje bog om hekselærlingen Tiffany Smertling – de to andre er De små blå mænd og En hat fuld af himmel. Angiveligt er der tale om en enkeltstående historie, men det vil nok være en god ide at læse de første to bøger – der er en del hekse og andet, som det er godt at kende i forvejen. Til gengæld er Tiffany-bøgerne en eminent introduktion til Pratchetts Diskverden-serie, så det er bare med at komme i gang.

Tiffany er kommet i lære hos heksen Frøken Svigefugl, der er blind (når der altså ikke lige er et par øjne i nærheden, som hun kan låne) og så gammel, at hun får bedstemor Vejrvinding til at ligne en vårhare (og Vejrvinding er generelt en person, som får alle mulige andre mennesker til at ligne alt muligt andet). Det er Frøken Svigefugl, der tager Tiffany med til dansen – den dans, der varsler skiftet mellem sommer og vinter og symboliserer den evige ring, som årstiderne kører i. Men hun har ikke noget at gøre med, at Tiffanys fødder ikke kan holde sig i ro, og pludselig er den 13-årige pige viklet ind i dansen.

Men som altid i Pratchetts univers er dansen ikke bare den fysiske dans, den er også dansen mellem vintersmeden og sommerfruen, de to evigt kæmpende årstiders manifestationer. Og da Tiffany blander sig i dansen, bliver hun også bundet sammen med dem.

Og vintersmeden bliver forelsket. Som kun en snestorm kan blive det. For en snestorm kan naturligvis ikke forelske sig – men han lærer, og hans følelser er lige så voldsomme og farlige som stormens.

Pratchett er en af de ganske få forfattere, som formår at skrive en djævlespændt god historie – samtidig med at den er humoristisk (så man faktisk kommer til at grine højlydt), intelligent, overraskende og spændende, så siderne formelig smutter mellem fingrene.

Denne gang bruges en god del af tiden på et nærmere kig på, hvad der gør heksene så stærke – for én ting er magi, alle og enhver kan bruge magi, men der skal en heks til at styre en hel by med nogle få, velvalgte ord. Det er samtidig et voldsomt stort ansvar, for hvis man glemmer, hvis skyld man gør det for, går der ikke længe, før man begynder at gnække og bygge pandekagehuse og deslige. Den slags ender altid med en ovn, ved man fra historierne, og også historier spiller en stor rolle her, for Tiffany er fanget i en af de ældste overhovedet, og alting står på spil.

Helt ærligt, hvis ikke man kan lide Tiffany Smertling-bøgerne, må det være, fordi vinteren allerede har rørt ens hjerte. De er sjove og gribende på samme tide – og ganske enkelt fortællekunst i verdensklasse. “Vintersmeden” har hjerte og nerve og alle de ting, der skal til for at skabe et menneske. Læs den.

Anmeldelsen er hentet fra Fortællingen.dk