Center for Militant Futurologi er, med deres egne ord “et utopisk fremtidsforskningsprojekt med base i Svendborg Noosphere.
CMF udløser en ny og eksplosiv futuristisk fantasi. En ny planetarisk kurs kræver nye koordinater.
CMF navigerer positronisk på tværs af temporale dimensioner. Fremtiden er nutid, fortiden er fremtid.”… Læs videre
“Blå toner” er Anne Cathrine Bomanns tredje bog og et lidt vemodigt drama, der diskuterer, hvad det nogle gange koster at være menneske.
I 2024 bliver sorgdiagnosen en realitet – ikke, at sorg i sig selv er sygeligt, men nogle mennesker fanges i sorgen, og det er det, man sætter ind overfor med Prolonged Grief Disorder.… Læs videre
Wow.
Så enkelt kan min umiddelbare oplevelse af Mikkel Ørsted Sauzets tegneserie “Ild” opsummeres. Det var muligvis forventeligt efter “Aske”, hvortil dette er en slags åndelig opfølger, men ikke desto mindre: wow.
“Aske” omhandlede den haitianske revolution – den var Sauzets debut, tegnet med rød kuglepen og sort tusch, og fremstod som et overraskende helstøbt værk.… Læs videre
Jeg tænker, det er ret sigende, når jeg kan fortælle, at forsiden er den mest afdæmpede illustration i NMAARs “Sort nadver”. Der er med andre ord skruet helt op på 11 fra albummets første sider – og Spinal Tap-henvisningen føles passende, for det føles næsten som en tegneserie-udgave af et heavy metal-konceptalbum.… Læs videre
I anledningen af weekendens superkulturelle snak på Art-Bubble er det blevet til et par scifi-haikuer med udgangspunkt i HG Wells’ klassiker.
Først det samtidskommenterende:
Invisible menAre assholes. What Wells describedWas the internet
Og så i en lidt anden tone:
Millions of yearsDid this Light spend to come hereAnd fall right through me… Læs videre
Det sidste stykke tid har jeg haft hajer liggende på sofabordet. Ikke i kød og blod, dog, blot i papirform. Mere specifikt: Christian Boghs “Fra gud til filmskurk – 90 år med hajer på det store lærred”. Det er et fornøjeligt dybt dyk ned i filmhajernes verden, der egner sig god til løsreven hyggelæsning snarere end koncentreret læring.… Læs videre
Hvem havde troet, at jeg ville sidde og lovprise en sportsroman? Ikke jeg, så meget er sikkert. Men verden er et komplekst vidunderligt sted, hvor sådanne ting sker – jeg mistænker, at der må være noget kvantefysik involveret et eller andet sted i processen.… Læs videre
Det er muligt, at alle andre ved det, fordi de er på Facebook, så vil jeg komme truttende sidst i optoget med en glad trompet: en ny forening, Foreningen for Fantastisk Litteratur, har planlagt en con i Aarhus i oktober. Navnet er Vilde universer.… Læs videre
Med denne fart vil jeg være færdig med at genfortælle Original Series, når vi engang selv regner med star dates – men det skal ikke forhindre projektet. Her er afsnit to i sæson 1, The Man Trap, hvori vi lærer, at Kirk ikke er den eneste kvindebedårer på Enterprise – og måske endda ikke engang det største mandesvin (man kunne også se det som et eksempel på, hvordan ledelsens opførsel afspejles hos mandskabet, og have lidt medlidenhed med yeoman Rand)
An empty planetDoctor McCoy has a pastHer name is Nancy
The doc recommendsStaying out of his business(but with kinder words)
Nancy looks the sameAt least to Doctor McCoyRedshirt get the hots
Kirk sees her as oldA defence mechanismIs it his or hers?… Læs videre
Chuck Dixon var sådan et navn, der optrådte som forfatter på en del tegneserier i mine unge dage – en del af de mere kendte superhelte, som jeg husker det, men samtidig på et niveau, hvor han aldrig rigtig blev et navn, jeg holdt øje med, men kun konstaterede.… Læs videre
