En lille gave til læserne her sidst på året – en digital udgave af det vand-tematiske fanzine, der blev produceret til Superkultur-podcastens besøg på ArtBubble her tidligere på året, inklusiv en hidtil uoversat novelle af William Hope Hodgson, en metabehandling af HP Lovecraft, kaiju-haikuer og alt andet, hjertet kan begære.… Læs videre
2021 er åbenbart året, hvor jeg opdager glæder ved lystfiskeri. Tidligere på året læste jeg John Langans “The Fisherman” (som jeg også nævner i vores november-podcast), hvor en fiskehistorie langsomt og uafvendeligt forvandler sig til kosmisk horror – det lyder måske sært, men det var en vild og skummel læseoplevelse af den bedste slags.… Læs videre
Dag -405.
Således foruroligende starter Søren Staal Balslevs anden roman, “Daggry”. Det er begyndelsen på en nedtælling og introduktionen til Frederik: IT-konsulent, godt gift, far til en teenagedreng, bedsteborger og fyldt med et indædt had til samfundet omkring sig.
Hvem har ikke haft en snert af det til tider?… Læs videre
Rent superkulturelt har 2021 dinglet frem og tilbage over motorvejen og har budt på alt fra det dummeste dumme til det sublime – og redaktionen har været med hele vejen. Og med udsigt til afslutningen på året, den proverbielle motorvejsbro midt i Speed, har de sat sig for for at tage en lille snak om, hvad de har set, læst og hørt gennem året.… Læs videre
Center for Militant Futurologi er, med deres egne ord “et utopisk fremtidsforskningsprojekt med base i Svendborg Noosphere.
CMF udløser en ny og eksplosiv futuristisk fantasi. En ny planetarisk kurs kræver nye koordinater.
CMF navigerer positronisk på tværs af temporale dimensioner. Fremtiden er nutid, fortiden er fremtid.”… Læs videre
“Blå toner” er Anne Cathrine Bomanns tredje bog og et lidt vemodigt drama, der diskuterer, hvad det nogle gange koster at være menneske.
I 2024 bliver sorgdiagnosen en realitet – ikke, at sorg i sig selv er sygeligt, men nogle mennesker fanges i sorgen, og det er det, man sætter ind overfor med Prolonged Grief Disorder.… Læs videre
Wow.
Så enkelt kan min umiddelbare oplevelse af Mikkel Ørsted Sauzets tegneserie “Ild” opsummeres. Det var muligvis forventeligt efter “Aske”, hvortil dette er en slags åndelig opfølger, men ikke desto mindre: wow.
“Aske” omhandlede den haitianske revolution – den var Sauzets debut, tegnet med rød kuglepen og sort tusch, og fremstod som et overraskende helstøbt værk.… Læs videre
Jeg tænker, det er ret sigende, når jeg kan fortælle, at forsiden er den mest afdæmpede illustration i NMAARs “Sort nadver”. Der er med andre ord skruet helt op på 11 fra albummets første sider – og Spinal Tap-henvisningen føles passende, for det føles næsten som en tegneserie-udgave af et heavy metal-konceptalbum.… Læs videre
I anledningen af weekendens superkulturelle snak på Art-Bubble er det blevet til et par scifi-haikuer med udgangspunkt i HG Wells’ klassiker.
Først det samtidskommenterende:
Invisible menAre assholes. What Wells describedWas the internet
Og så i en lidt anden tone:
Millions of yearsDid this Light spend to come hereAnd fall right through me… Læs videre
Det sidste stykke tid har jeg haft hajer liggende på sofabordet. Ikke i kød og blod, dog, blot i papirform. Mere specifikt: Christian Boghs “Fra gud til filmskurk – 90 år med hajer på det store lærred”. Det er et fornøjeligt dybt dyk ned i filmhajernes verden, der egner sig god til løsreven hyggelæsning snarere end koncentreret læring.… Læs videre
