Hygge

I haven’t killed anybody for years

Man skal lære, så længe mange lever – bl.a. at finkulturen også har sin berettigelse (/joke). I dag har jeg f.eks. lært. at Iain Banks Hvepsefabrikken er blevet omdannet til en opera. Her fortæller librettist David Pountney om adaptationen: My task was therefore to tell the story as concisely and clearly as possible, and then to find a way of giving the libretto a dramatic structure.…

Lidt digital formidling

Skulle man være til digital læsning eller lytning, vil jeg lige lave en opsamling af indlæg, jeg har skrevet på eReolen, bibliotekernes ebogstilbud. Det er en studie udi, hvordan Janus har formået at klemme et firkantet emne ind i et trekantet tema nogle gange, men derfor kan der stadig være ting af interesse.…

Vandaber

I bogen “The naked ape” undrer Desmond Morris sig, på nogle af de første sider, over den “nøgenhed”, der er et karakteristikum for Homo Sapiens. “Den slags,” skriver Morris, “forekommer for pattedyr kun hos arter der lever under jorden eller i vandet”.…

Inner Ghosts

I aftes endte jeg med at se Inner Ghosts fra 2018. Det var en besynderlig oplevelse, for den havde faktisk nogle ganske stærke elementer – og lidt en følelse af at være bygget på en bog, hvor man havde været nødsaget til at skære noget grundlæggende forklarende væk.…

Fem fantastiske træer

En tekst, jeg sammensatte i et forsøg på at overbevise mit arbejde om, at vi burde podcaste – desværre uden held. Så der er en afgrænsning på tekster, der er udgivet på dansk, og her med bagklogskab tænker jeg, at jeg skulle have haft Alan Dean Fosters Grøn med – hvad den måske ikke rummer i kvalitet, har den til gengæld i kvantitet (af træer).…

Den royale monolit

Jeg er lige blevet færdig med at genlæse Clarkes 2001 (i den danske udgave, der rummer vidunderlige udtryk som elektronlæseblok, hvilket klar er, hvad vi burde kalde vore smartphones), og der føles derfor lidt serendipitivt (kan man sige det?), at denne artikel listede sig ind i mit feed: Stanley Kubrick’s Rejected Monolith.…

Bøger inspirerede af drømme

Jeg drømmer sjældent – eller rettere: det er meget sjældent, at jeg kan huske mine drømme, når jeg vågner op. Når det sker, er det som regel på grund af feber – eller i de tilfælde, hvor jeg kan sige som Scrooge til de syner, der hjemsøger ham: “You may be an undigested bit of beef, a blot of mustard, a crumb of cheese, a fragment of underdone potato.…