Jeg har ofte en oplevelse, når jeg kigger lidt nærmere på nyere dansk litteratur af yngre forfattere, af den samme tone. Det er en blanding af naivt messende fortællestemme og manieret sansereflekterende personer. Det er ærligt talt også den oplevelse, der ramte mig, da jeg læste Kristian Byskovs tredie roman, Græsset.… Læs videre