Rob MacGregor: Indiana Jones and the Dance of the Giants
STONEHENGE OG UNIVERSITETER. Indiana Jones and the Dance of the Giants (IJDG) er bog nummer to i den skrevne serie om den hårdtslående arkæolog. Denne gang følger vi Indy til England, hvor han som nyansat underviser på et universitet, hurtigt bliver involveret i en arkæologisk udgravning. Udgravningen har til formål at finde en skriftrulle af guld. Skriftrullen skulle, efter sigende, bekræfte at den mytiske troldmand ”Merlin” faktisk har levet. Selvsagt er der et opgør med myter, druider og Indy’s egen overbevisning under opsejling.
Denne anden bog i serien er mere hverdagspræget, og der går lang tid med at følge Indy’s halvkedelige liv som underviser på et universitet. Jeg kan ikke huske hvad det var for en forfatter der sagde noget i retning af at ”hvis din fortælling er gået i stå, så lad en mand med en pistol træde ind af døre”. Rob MacGregor må have hørt den sætning. Der er i al fald flere punkter i bogen hvor vi er lige ved at døse hen, for så at blive overrasket af en edderkop i en chokoladeæske, eller en skorpion under en hovedpude. Det er småklodset, og en smule trivielt i længden.
Derudover er der en del huller i romanen. Mange spørgsmål står ubesvaret hen når man kommer til den sidste side. Det er som om der mangler et kapitel til sidst. Om det er en måde at lægge op til den næste bog i serien, eller om det bare er ren ugidelighed fra forfatterens side, kan jeg naturligvis ikke udtale mig om i skrivende stund.
Alt i alt er IJDG en typisk toer. Der er ikke så meget nyt under solen, og der er heller ikke det samme flow i fortællingen som der var i den første. Så kan man bare håbe på, at det er bedre i det/de næste bind af serien.
I ØVRIGT
Denne anmeldelse har tidligere være publiceret på Emiliussens Reviderede Hyggekrog.
Ingen kommentarer