Fem fantastiske træer

En tekst, jeg sammensatte i et forsøg på at overbevise mit arbejde om, at vi burde podcaste – desværre uden held. Så der er en afgrænsning på tekster, der er udgivet på dansk, og her med bagklogskab tænker jeg, at jeg skulle have haft Alan Dean Fosters Grøn med – hvad den måske ikke rummer i kvalitet, har den til gengæld i kvantitet (af træer). Så: fem træer fra superkulturen:

Manden som træerne elskede, som jeg har snakket om tidligere, fik mig til at tænke på træer. For onde træer er sådan en klassisk ide – grenen, der slår mod ruden, ikke fordi vinden blæser, men fordi træet vil ind. Altså hvem husker ikke træet i Poltergeist?

Men træer optræder mange steder i fantastikken og i mange forskellige roller. Så jeg har fundet fem vidt forskellige træer.

Nummer 1: Verdenstræet

Det ville være synd og skam ikke at nævne Yggdrasil, når nu vi er en dansk side – og det er selve verdenstræet i nordisk mytologi.

Der er naturligvis mange indgange til de nordiske myter – og det handler nok meget om, hvilken man er vokset op med (Vilh. Grønbech er det vist for mit vedkommende). Men hvis man har lyst til en lidt nyere indgang til emnet, skrev Neil Gaiman jo for få år siden bogen Nordisk mytologi, som genfortæller vores historier.

Nummer 2: de magiske træer

Tolkien er svær at komme udenom – bare sådan generelt. Men hvis vi snakker træer, er det nok noget nær umuligt ikke at have Ringenes herre med på listen. De er med over det hele – både hvis man læser sig dybere ned i mytologien, men så afgjort også hvis man vover sig ind i Fangorn skoven. Og de er ikke altid lige flinke.

Men personligt husker jeg nok mest Ringenes herres botanik for den tanke, at der var behov for træhyrder. Træskæg er en god figur i sig selv, men også fordi han vækker tanken om træer, der stikker af. Måske ville vi ikke sætte så meget pris på dem, hvis det var en mulighed?

Nummer 3: Rumskibet

Jep, et rumskibstræ. Freeman Dyson fremlagde ideen om dysontræer – genetisk tilpassede planter, som kan vokse indeni en komet og producere en atmosfære, som man kan ånde i. Og man kan faktisk møde dem i Dan Simmons’ Hyperion-saga. Og det er er ret fedt koncept, men jeg er nu ekstra tiltalt af rumskibstræ!

Og sådan et finder man i tegneserien Saga af Brian K. Vaughan og Fiona Staples. Der er indtil videre kommet 9 bind på dansk, men jeg mener nu, at det omtalte træ allerede er i første bind, så det er ikke for meget af en spoiler.

Saga er en science fiction/science fantasy/space opera/hvad du nu vil kalde det. Den handler om Alana og Marko, hvis to folk ligger i krig – og de to forelsker sig over hals og hovede. Så nu er stort set alle ude på at fange dem. Og de flygter med deres nyfødte datter i et træ – som altså er et rumskib.

Saga er en vidunderligt serie, både spændende og morsom. Hvis ikke du har læst den, bør du komme i gang med det samme.

Nummer 4: De vandrende træer

Kan du huske tanken om, at træer skulle have brug for hyrder? Åhja, det ville have været en fordel i John Wyndhams Da trifitterne kom. Den er oprindelig fra 1951 og kom første gang på dansk samme år.

Titlens trifitter er planter – jeg tænker på dem som træer – der kan gå. Beklageligvis er de også kødædende. Men de har så udviklet den i forhold til menneskene perfekte overlevelsesmekaniske, idet de producerer olie, hvorfor vi straks dyrker dem i stort tal. Og det er altsammen meget godt, indtil det, der lader til at være en meteorregn, efterlader det meste af menneskeheden blind.

Da trifitterne kom er selvfølgelig en ældre herre, men historien holder stadig – den er da også filmatiseret flere gange. Og den er nok også indbegrebet af det, man kalder cozy catastrophe – undergangsromaner, hvor et egentlig går hovedpersonerne ganske godt.

Nummer 5: Det onde træ

Ja, det kunne man måske kalde trifitterne, men de virker nu mere som almindelige rovdyr. Og når der nu findes et ærkedansk eksempel på et ondt træ, så syntes jeg, det skulle med på listen. Flemming Christian Nielsens Ondskabens rødder fra 1975 er historien en journalist, der køber et parcelhus. Desværre nævnte salgsopstilllngen ikke noget om, at træet i baghaven er ondt, og snart går historien derudaf.

Flemming Christian Nielsen har sidenhen fået en god del anerkendelse for både sit eget forfatterskab og sine oversættelser af f.eks. Moby Dick. Ondskabens rødder var hans romandebut – og det er måske ikke stor kunst, men et så underholdende dansk eksempel på et ondt træ kan da ikke udelades fra dette indlæg.

Comments

  1. Henning

    Velvidende – og fuldstændig bevidst om – at det følgende sprænger “kriteriet” DANSK! eller PÅ dansk, vil jeg alligevel supplere, idet emnet er uhyre spændende.
    Faktisk er Tolkien også blevet kaldt “The man who loved trees”, og i Silmarillion præsenteres der to “verdenstræer”, vistnok Solens træ og Månens træ, der bliver forgiftede af Ungoliant på Melkors bud. Og så er der jo også Den Gamle Pilemand, som hobitterne bliver reddet fra af Tom Bombadil. Mærkelig indskudt sidehistorie, iøvrigt.
    Ihvertfald er der meget med træer i Tolkiens – what? – ouevre?

    Mht. “verdenstræer” så kan man i såvel Farmers “The Stone God Awakens”, som i Aldiss’ “Hothouse” støde på træer der omslutter hele kloden. I Farmers tilfælde er det vistnok et banyan-træ, mens det hos Aldiss er gået over i biologiske fantasier – hortikologiske fantasier – idet alle “dyr” vistnok er planter.
    På en måde foregår der også et eller andet dyre/plante-rige-skifte i Orson Scott Cards “Speaker for the dead”, hvor køns-differentieringen hos de aktuelle aliens er markant.

    Og så kommer jeg lige i tanke om “Niels Klims underjordiske rejse”, hvor der dæleme’ også er fritgående træer.

    Nok! – tilbage på sporet: – det dér med “Dyson-trees” er jeg virkelig glad for, at du fik med. Fantastisk ide.
    Niven har noget med træer – i to omgange. Dels nogle “rakettræer” i Known Space-universet (på dansk foreligger “Et levn fra Imperiet”, Månedens Bedste Science Fiction, Irlov-Regulus, 19%#), samt “The Integral Trees”, der er en del af “The State/Leschy-circuit-serien.
    I “Beyond the fall of night” – der er en slags fortsættelse af Clarkes “Against the fall of night” – skrevet af Gregory Benford, optræder der også en slags “integraltræer”, der fungerer som “rumelevatorer”.
    Og så må vi ikke glemme Charles Stross’ “Rogue Farm” (“Omvandrende Bondegård” – “Antistof”, Science Fiction Cirklen), hvor et komposit kollektiv skyder sig til Jupiter pr. plantesaft 🙂
    Fantabuløst!!!
    Iøvrigt rejser “”utoderne” i Aldiss “The dark lightyears” (“De mørke lysår”, stigvendelkær19&?) også i et træ-rumskib.

    Endeligt er der selvfølgelig LeGuins “Verden er skov” (“The word for world is forest”), Holdstocks “Mythago wood” (vi har været der før, jeg ved det) samt Herberts “The green brain” – selvom vi hermed er ude over “Træet” og mere orienteret mod “træer”.

    Det ville ægre mig stygt, dersom jeg bevægede mig ind i jungiansk territorium, når jeg får den ide at træer er (og bliver) betragtet som “verdensakser” (Yggdrasil). Men det kan måske forklare Maj-stænger, korinthiske søjler og ciselerede kirkespir. Herfra din verden går – Trustful Tree.

    Jaja; kommentaren er længere end indlægget (ikke i skoen – i skoVen) – men det er jo blot og bart fordi det er stærkt inspirerende 😀

    Så tak for det 😉

    1. Henning

      Hvordan kunne jeg glemme det: – Birnam Wood, Macbeth. Hvilket i hh. til David Day skulle være et eksempel på, hvorfor Tolkien ikke fandt Shakespeare særlig interessant. I Macbeth drejer det sig om soldater, der har camoufleret sig. Hos Tolkien er det virkelig skoven, der er “on the march”.

      skov, træer, hekse – hvabbehar 😀

    2. Post
      Author
      Janus

      Gode indspark – som altid!

      Jeg er lidt pinligt berørt over at have glemt Niels Klim og LeGuin. De burde være boblet op mellem tankerødderne, synes jeg.

      Jeg tror faktisk, at jeg har Benfords “Against…” stående, men har aldrig læst den, fordi jeg bare havde opfanget, at der var noget fortsættelse i den, ikke at det var til Clarke. Så jeg har ventet på, at jeg skulle finde etteren i Benfords navn 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

To create code blocks or other preformatted text, indent by four spaces:

    This will be displayed in a monospaced font. The first four 
    spaces will be stripped off, but all other whitespace
    will be preserved.
    
    Markdown is turned off in code blocks:
     [This is not a link](http://example.com)

To create not a block, but an inline code span, use backticks:

Here is some inline `code`.

For more help see http://daringfireball.net/projects/markdown/syntax

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.