METAFIKTION. Jeg var så heldig, at forlaget Skjødt sendte mig en kopi af Rafael Reigs Bloddryppende, som jeg tidligere har omtalt her. Forlaget har specialiseret sig i at oversætte spansk skønlitteratur til dansk, og Reig leverer en sydlandsk blanding af krimi, science fiction, metafiktion og western – en besynderlig blanding, men overraskende også én, som her fungerer rigtig godt.

Rammen er hårdkogt krimi – privatdetektiven Carlos Clot er den klassiske figur, en underdog, der kæmper mod overvældende odds og samler tråde op, som måske helst burde forblive glemt. Han bliver sat på tre sager samtidig, som tilsyneladende ikke hænger sammen, men selvfølgelig viser sig at være forbundne: en pige er stukket hjemmefra; en kommunalt ansat tror, at hans kone bedrager ham (han har ret og ser det som en mulighed for endelig at tilgive); og en kendt western-forfatter opsøger Clot, fordi en af personerne i hans seneste roman (som skal blive hans litterære gennembrud) er stukket af og har stoppet arbejdet med fortællingen. De fører ad veje, som det er svært at forudse ud fra oplægget.

Alt dette udspiller sig i et fremtidigt Madrid, der er halvt oversvømmet på grund af den globale opvarmning – Clot cykler fra gerningssted til gerningssted og ankommer gerne helt uden for kontekst. En mystisk koncern ved navn Chopeitia Genomics trækker i trådene overalt i samfundet, og der fremmanes en dyster og våd verden, der ikke rummer meget håb (bagsiden sammenligner historien med Blade Runner, hvilket dog mest er på overfladen – nedenunder bobler noget helt andet).

Her slutter science fiction-elementet, og ind imellem de kendte genrer væver Reig et væld af metafiktion – Clot bor i en lejlighed, der tidligere har været åstedet for masser af poesi, og de løsslupne ideer og sætninger kribler og krabler stadig omkring; vor hovedperson holder sig kørende på Loch Lomond (Kaptajn Haddocks foretrukne drik); mystiske forbrydere stjæler halve kvinder, når tryllekunstnere har savet dem over; den forsvundne romanfigur får følgeskab af én til (der redder Clots liv); det rabler og sprudler i det hele taget, så det er en fryd.

Bloddryppende placerer sig i krydsfeltet mellem populærlitteratur og Litteratur med stort L – en balancegang, der er uendelig svær at opretholde i min erfaring, men det lykkes, nok især i kraft af Reigs sprogbehandling: han jonglerer med ordene og slår smut med begreberne. Indrømmet, til tider kan det være svært helt at følge historien, men så kan man lade sig rive med af ordene, der gør smukke ting på siden. Bloddryppende er en af de bøger, hvor man til tider springer tilbage i teksten for at nyde en formulering, og hvor ideerne springer rundt på siden. Hvis det er spansk litteratur, ville jeg gerne se mere af det på dansk.

I ØVRIGT

Anmeldelsen er tidligere publiceret på fanzine.dk

Rafael Reig på Fantastisklitteratur.dk