SORT, LYDLØS MYTOLOGI. Feinschmecker-tegneserie-forlaget Aben maler udsendte for nylig tredje kollektion i 676-serien – en række tegneserier i et lille format, hvor skaberne får lov til at udgive eksperimenterende og skæve værker, som ellers ville have svært ved at komme på markedet. 12 bind er der kommet i serien indtil videre, og de fordeler sig på et meget bredt spektrum – nogle er lidt for kunstneriske for min smag, mens andre er befriende uprætentiøse og underholdende, og andre (som nu f.eks. Cav Bøgelunds ”Sorte”) rammer en hel unik stemning.

Figuren Sorte er, så vidt vides, en, som Bøgelund har arbejdet med før – men jeg må indrømme, at jeg ikke kender den eller det univers, historien foregår i. Det er dog heller ikke nødvendigt, for ”Sorte” er en afsluttet historie, et mytisk lille udsnit af en større fortælling, som formelig rumler af potentiale og gotisk verdensfortælling.

Historien fortælles uden ord – hvilket er et af de kunstgreb, som kan virke akavede, men her virker naturligt. Bøgelunds streg er klar og til at aflæse, så man som læser ikke irriteres over, at meningen går tabt, eller der skal bruges alt for megen tid på at kæmpe sig frem til en forståelse af, hvad der egentlig sker på billederne. Han holder en god balance mellem detaljer og helhedsindtryk, der gør ”Sorte” til en stemningsfuld lille læseoplevelse. Hvad der egentlig sker, vil jeg ikke komme nærmere ind på – det bør opleves. Men Bøgelund slipper af sted med at tage en mytologisk historie og sætte billeder på den – det er ellers en type fortælling, der kan være lettere at slippe af sted med i ord (synes jeg), men her fungerer det.

Cav Bøgelund illustrerede i 2003 ”Necropolis”, der også brugte dødsmotiv og gotik, og i 2006 ”Blodbryllup” efter Federico Garcia Lorca – man kunne håbe på, at denne udgivelse var en forløber til et større værk med figuren Sorte.