UMULIG KÆRLIGHED. Sjette bind i serien om metabaronernes kaste lader til, at være en form for mellemspil i den otte bind lange episke fortælling. Der sker ikke rigtigt noget, men alligevel er der nogle få og afgørende ting.

Stålhoved, der i sidste bind lod sig forene (gennem et operativt indgreb) med galaksens sidste digter, går nu under navnet Melmoth. Melmoth forhindre sin elskede Doña Vicenta i at blive voldtaget og taget til kone af hendes egen far. En far som Melmoth selv har ladet genoplive via kloning. I processen (befrielsesprocessen ikke kloningsprocessen) mister Doña Vicenta sine øjne. Dermed oplever Melmoth en splittelse i hans sind. En sand personlighedsspaltning finder sted for øjnene af læseren. Kan en digter elske en kvinde uden øjne, og kan en kriger accepterer at frasige sig sin ære til fordel for det uopnåelige?

Selvom sjette bind i serien et lidt af en “show-stopper”, eller i al fald et handlingsmæssigt intermezzo, så finder man en af de mere interessante karakterstudier i netop dette bind. Melmoths kamp med sig selv og de forskellige idealer der findes i ham, er faktisk vældig interessant. Især er teksten i disse sekvenser ret vellykkede.

Jeg har efterhånden rost tegningerne til skyerne i mine anmeldelser af de andre albums. Der er heller intet galt med tegningerne i dette bind. Enkelte tegninger er dog irriterende sløsede, men det forstyrre ikke helhedsbilledet. Igen må jeg hæfte mig ved forsiden som er et studie udi portrætmaleri i sig selv.

Teksten, som jeg tidligere har nævt, har i dette bind fået en smule mere glød. Det skyldes muligvis at der er mere direkte dialog end i de andre fem bind.

Én ting er i al fald sikkert; albummet glider lettere ned end sine forgængere.