”Incarceron” er en starten på en ny serie af Catherine Fisher – og en historie, som bag det stemningsfulde cover gemmer på masser af overraskelser.

Titlen er navnet på et fængsel, men ikke et hvilket som helst fængsel – det endegyldige sted at rehabilitere verdens kriminelle. Det var i al fald meningen – virkeligheden er ganske anderledes og mere dyster.

For Finn, der lever i fængslet, er det et helvede – og ligesom alle andre drømmer han om Flugt. Men ulig alle andre drømmer han også om verden udenfor, om de stjerner, der virker mytologiske for de indsatte. Om det er minder eller syner, ved han ikke, men han drager afsted for at finde den vej ud, som fængslets legender fortæller om. Det bliver en farefuldt færd, som også afslører meget om Finn selv.

For Claudia, som lever udenfor Incarceron, er fængslet en flugtvej, en måde at undslippe den fastlåste verden, hun lever i. Hun er datter af Vogteren, den eneste, som har adgang til fængslet, og ligesom alle andre lever de i en falsk illusion af et middelalderligt liv – alt er reguleret af Etiketten, og teknologi er skjult, næsten skamfuld. Hun tror, at fængslet er en bedre verden, men først må hun finde ud af, hvor det er.

”Incarceron” udstråler fantasy ved første blik – både i indbinding og indledning – men snart åbner Fishers verden sig for læseren, og bogen viser sig at være en kompleks størrelse, hvor forfatteren stiller store spørgsmål. Vi befinder os i en fremtid, hvor Udenfor er ligeså fastlåst som verden indenfor i fængslet, og grunden hertil afsløres langsomt gennem historien – Fisher har mestret kunsten at uddele de nødvendige oplysninger i det rigtige tempo, og baggrunden bliver en flydende del af fortællingen; ganske godt klaret, idet hun har en del af fortælle, og da det er første bind i en serie, må vi formode, at der venter mere forude.

Jeg tror ikke, at fantasy-læserne vil blive skuffede over bogen (der er både en klassisk fantasy-opbygning i historien om Finn og det middelalderlige miljø i Claudias del af bogen), men det bliver snart tydeligt, at det er ren science fiction. Og det gør bogen til et frisk pust, for Fisher bruger genren til at stille store spørgsmål. Og der er masser af små gåder og forklaringer, som man leder efter.

Finn og Claudia er begge unge mennesker, så bogen vil sikkert havne blandt ungdomsbøgerne. Men Fisher har altså begået en af de der bøger, som nok skal tiltale læsere på tværs af aldersskel – og så er det også min erfaring, at noget af det bedste science fiction, vi får oversat til dansk, faktisk er at finde i ungdomsbøgerne; og på den liste bør også ”Incarceron” stå, for forfatteren kombinerer en spændende historie med masser af underfundige detaljer og en flot sammensat verden. Og dertil er det en verden, som hun tør lave store ændringer ved, så det skal blive interessant at se, hvordan hun vil videreføre historien, når fortsættelserne kommer. Hvis hun kan opretholde samme niveau af spænding og overraskelser, skal serien nok blive et hit. Men første bind kan sagtens læses for sig selv – og det bør man gøre.