Om Jesper Frederik Gottlieb

Jesper Frederik Gottlieb har en kandidatgrad i historie med sidefag i statskundskab og debuterer med fantasy-romanen “Veiled in a Sunlit Haze”, skrevet på engelsk og udgivet på forlaget Booklocker.com

Forlaget om Veiled in a Sunlit Haze

Veiled in a Sunlit Haze følger historien om Askillen og hans indædte kamp for at træffe det rigtige valg samtidig med, at fremtiden for den verden han tilhører balancerer skæbnesvangert på en knivsæg. Askillen er tvunget til at komme til erkendelse af sandheden om den undervisning og opdragelse han har fået af sin adoptivfar Eliphas for selv at kunne opdage, hvad ægte kærlighed og loyalitet indebærer, hvis han vil ændre sin skæbne og afværge en endegyldig katastrofe. Kun ved at opnå den rette erkendelse kan han komme i besiddelse af en magt stærkere end noget andet, han nogensinde har kendt til og besejre Eliphas – den mægtigste i denne verden næstefter guderne selv.

Mere end 10 års tilblivelse betyder, at Veiled in a Sunlit Haze har indoptaget episke strejf fra Tolkiens Lord of the Rings og kompleksitet fra Robert Jordan’s Wheel of Time uden dog at give afkald på en helt egen karakter og stemning. Denne roman tilbyder læseren de bedste oplevelser fra den underholdende fantasygenre og udfordrer med tankevækkende filosofiske og eksistentielle spørgsmål om magtens natur, loyalitet, ansvar og familie.

Kan du starte med at præsentere dig selv – hvem er Jesper Frederik Gottlieb, og hvorfor begyndte han at skrive?

Født 1974 i Næstved. Jeg er vokset op mange forskellige steder, primært i og omkring København og Århus. Derudover har jeg boet 2 år i England og 1 år i Grønland. Måske netop pga. af min sociale ’mobilitet’ eller ’nysgerrighed’ om man vil, har jeg altid beskæftiget mig med mange forskellige interesser, som Taekwondo, dykning, klatring, vandring, alpin ski, guitar og skrivning. Det er gennem disse mange – primært meget hårde fysiske – aktiviteter, jeg har fundet min egentlig identitet og livsbekræftelse. Jo flere jern i ilden jo bedre.

Siden folkeskolen har jeg læst utrolig meget og interesseret mig for stort set al slags litteratur, såvel faglitteratur som skønliteratur. Denne litterære lidenskab, om man vil, afspejlede sig således også i mit studievalg som blev historie og statskundskab med et parallelt forløb på Danmarks Journalisthøjskole.

Den direkte årsag til, at jeg begyndte at skrive, må siges at være meget tilfældig. Jeg skrev i gymnasiet en fristil i netop fantasy-genren, som fik meget ros. Min dansklærer, som ellers kun roste mig yderst sjældent, fortalte mig, at hun fornemmede et skjult talent og syntes, at historien var så dragende, at den skulle runddeles og læses højt for hele klassen. I min konstante søgen i tilværelsen efter det lidenskabelige og nye fik det mig til at starte min bog. Helt tilfældigt og i begyndelsen altså uden formål og mål. Men det er en af de beslutninger, som jeg aldrig har fortrudt, og selv om begyndelsen var lidt tilfældig, blev afslutningen planlagt i detalje.

Hvilken oplevelse venter der læseren, når man går i gang med “Veiled in a Sunlit Haze”?

Selv om bogen er skrevet i fantasy-genren, synes jeg, at der er meget filosofi og psykologi vinklet levende ind i fortællingen. På den måde betragter jeg den ikke som en klassisk fantasy bog og bryder mig egentlig ikke om at kategorisere den som sådan, selv om det nok er der, den bedst hører hjemme. Egentlig synes jeg, at bogen er meget socialrealistisk, hvor typiske temaer som brudte familier og drømme, kærlighed og misforstået loyalitet over for sine nærmeste er meget vigtige pointer i bogen, men selvfølgelig sat i nogle helt specielle rammer – fantasy-genren.

Først og fremmest er Veiled in a Sunlit Haze en fortælling om at turde at leve sin drømme i en verden fuld af knuste håb og modgang, hvor fortidens sorger hænger som et tungt åg om ens hals. Men håbet hænger der hele tiden, men ikke som et lavthængende frugt, og selv om der er altid er konsekvenser ved at turde at leve sin drømme ud, er konsekvenserne ved ikke at turde langt mere gennemgribende og destruktive. I mange år hed bogen faktisk ”To Live a Dream”, hvilket dog blev skiftet ud med det mere poetiske og abstrakte ”Veiled in a Sunlit Haze”, som er en lånt sætning fra Franz Kafkas ”Amerika”, og Kafkas stil var jo meget apropos netop en blanding af realisme og fantasi. Titlen forsøger et male et billede af Askillen, hovedpersonen i min bog, som en tvivlende person, tilbageskuende på sin egen fortid, nærmest omgivet af en tåge af uvished og en uhyggelig fortid, men en tåge som på trods af sin tilslørende egenskab flere steder brydes af solstråler. Dette er en væsentlig pointe i bogens generelle budskab.

Kort fortalt er Veiled in a Sunlit Haze en fortælling om en ung fyr, som i en tidlig alder mister sin biologiske far og adopteres af en hård og kynisk stedfar, som tilmed er hans folks enehersker. Vi følger historien om Askillen og hans indædte kamp for at træffe det rigtige valg samtidig med, at fremtiden for den verden, han tilhører, balancerer skæbnesvangert på en knivsæg. Askillen er tvunget til at komme til erkendelse af sandheden om den undervisning og opdragelse, han har fået af sin adoptivfar Eliphas, for selv at kunne opdage, hvad ægte kærlighed og loyalitet indebærer, hvis han vil ændre sin skæbne og afværge en endegyldig katastrofe. Kun ved at opnå den rette erkendelse kan han komme i besiddelse af en magt stærkere end noget andet, han nogensinde har kendt til, og besejre Eliphas – den mægtigste i denne verden næstefter guderne selv. Men Askillen må erkende at opnåelsen af de højeste drømme ikke er uden en væsentlig pris.

10 år har det taget at skrive “Veiled in a Sunlit Haze” – hvad er det, der har gjort den til så monumentalt et stykke arbejde? Og har det været svært at bevare en rød tråd i arbejdet gennem så lang tid?

Der er ingen tvivl om, at den meget lange tilblivelse er et udtryk for mangel på tid og fordybelse snarere end en lang research a la Ringenes Herre og Avatar. Jeg synes egentlig ikke, at man kan se, at bogen har haft så lang en fødsel. Da jeg gik i gang med at skrive bogen, vidste jeg, hvad den ville ende med, og hvad budskabet skulle være. I virkeligheden har jeg haft langt flere udfordringer end fordele ved at trække bogen i langdrag, især det at bevare den røde tråd og bevare min egen motivation til at gøre den færdig. Dernæst kom min egen personlige udvikling, som handlingen i bogen skulle tilpasses.

Robert Jordan og Tolkien nævnes som inspirationskilder, og der er dømt episk, storladen fantasy – Det er en genre, der i de seneste år også har haft større gennembrud på det hvide lærrred. Hvad er det, tror du, der gør genren så fascinerende? Hvad er det, vi som læsere får ud af den?

Med hånden på hjertet tror jeg næppe, jeg er den eneste, der har ladet sig inspirere af de helt store forfattere inden for genren. Det er nok uundgåeligt, og jeg tror ikke rigtig, nogen bøger er unikke længere, unikt opfattet som noget gennemgribende nyt. Vi andre bruger de byggesten, som Tolkien og Jordan har efterladt os – og selv de byggede jo bl.a. på andre mytologier, herunder den nordiske – og vi må forsøge at opbygge vores egen historie lidt anderledes. Men fantasyverdenen er jo skabt, og jeg mener, det handler om at finde sin egen historie inden for disse rammer og nyfortolke. Hvor Sci Fi-genren drager pga. sine dystre tolkninger om fremtiden, og hvad der muligvis venter os i en fjern verden, drager fantasy-genren os modsat på en nostalgisk og eventyrlig facon, ligesom vikingetiden, renæssancen og middelalderen har gjort det i århundreder. Det er jo ikke blot filmatiseringen af Tolkiens trilogi, som startede denne fascination. Fascinationen var der også, da Braveheart ramte det hvide lærred, og det er her, jeg mener, at den nostalgiske og storslåede historie forenes med fantasy-genren i et fællesskab. Genren giver os alt det, som drager os som mennesker, en storslået fortælling om heltedåd, krig og kærlighed.

Hvad er dine egne forventninger i forhold til fantasy-genren, og i hvor høj grad har de spillet ind, mens du har skrevet historien?

I princippet kunne jeg lige så godt have iklædt min historie en anden genre, og som sagt kunne jeg godt ønske mig at abstrahere fra netop genre og form og hellere tale om indhold. Men samtidig, og måske en anelse paradoksalt, må jeg også forholde mig til den forunderlige og eventyrlige verden, som jeg nu engang ganske bevidst har valgt som rammer for min fortælling. Og jeg synes, at fantasy-genren er fantastisk på alle måder, fordi den forener netop det historiske aspekt, som beskrevet ovenfor med noget social realistisk og fantasifuldt. Fantasy-genren passede som hånd i handske med mit budskab om at turde bryde fri af fortidens lænker og leve sine drømme – på den storladne måde.

Du har en kandidatgrad i historie med sidefag i statskundskab – er det noget, du mener, der har sat sine spor i “Veiled in a Sunlit Haze”?

Absolut, lige fra romertiden til renæssancen og absolutismen. Jeg har brugt megen tid på at sætte mig grundigt ind i, hvordan folk levede tidligere, hvilke vilkår de havde, hvordan den politiske magt blev brugt, hvordan krige blev udkæmpet og med hvilke konsekvenser. Der er en klar historisk og socio-økonomisk vinkel i min bog, som især er let at få øje på, hvis man er historieinteresseret. Eliphas f.eks. – som er en af hovedpersonerne – har både Machiavelliske og romerske træk i sin måde at tænke militærstrategi og offensiv krigsførelse på, og beskrivelserne af ridderne er ligeledes inspireret fra virkelige ordener i middelalderen.

Bogen er udgivet på et selvstændigt forlag og på engelsk. Hvorfor ikke på dit modersmål, og har du været i kontakt med de mere etablerede forlag?

Da jeg skulle skrive bogen, var jeg ikke i tvivl om, at det skulle være på engelsk. Jeg har altid befundet mig godt med dette sprog og synes, det rummer så mange flere facetter til at beskrive en situation end det danske. Før jeg valgte booklocker som forlag, brugte jeg megen tid på at alliere mig med en agent eller et forlag. Det er utrolig svært og ekstremt tidskrævende, og selv om jeg fik mange positive henvendelser, opgav jeg til sidst pga. de mange afslag og krav. Mange forlag og agenter kræver, at man kun henvender sig til en ad gangen, og da de ofte skal bruge mange måneder, ville det tage år at komme igennem til den rette. Jeg fandt ud af, at jeg kunne nå mine mål langt hurtigere ved at styre det hele selv gennem et online POD (print on demand, også ofte benævnt publish on demand) forlag. Ulempen er selvfølgelig langt større omkostninger, og at man skal sætte sig lidt ind i det at markedsføre en bog på nettet. Ja, man skal gøre alt selv, og det koster penge og er tidskrævende. Jeg skal afslutningsvis sige, at jeg har allieret mig med i alt 3 forskellige professionelle amerikanske editorer, så bogen har været igennem megen korrektur.

Hvilke bøger har betydet mest for dig som forfatter?

Nu har jeg nævnt nogle stykker inden for fantasy-genren, så jeg tillader mig at nævne nogle stykker i en anden genre. Troldmanden af John Fowles, Alkymisten af Paulo Coelho og Det Lykkelige Arabien af Thorkild Hansen er nogle af de bøger, jeg oftest tænker tilbage på og mindes. Det psykologiske spil i Troldmanden, det historiske i Det Lykkelige Arabien og det fantasifulde i Alkymisten.

Efter ti år er du færdig med din første bog – er du så gået i gang med noget nyt?

Jeg tror næppe, at der kommer en bog mere. Det skulle kun være, hvis jeg landede en stor kontrakt på Veiled in a Sunlit Haze – eller hvis jeg skulle få oceaner af tid tilovers som pensionist. Men lysten til at skrive er der og vil altid være der, men jeg må erkende, at med et fuldtidsjob som projektleder og 2 små børn, er der ikke overskud til mere.

Links

Læs et uddrag af Veiled in a Sunlit Haze hos Booklocker.