Comments

  1. Henning Andersen

    “Den berømte forfatter kommer ned fra sit arbejdsværelse for at møde verdenspressen:
    – Hr. Verdensberømte Forfatter, spørger en journalist, hvordan går det med Deres næste roman?
    – Glimrende, svarer den berømte forfatter, – idag fik jeg slettet 6 afsnit!”

    Hej Nørder!

    Det er altid uhyre interessant, at få “reportager” fra andre skribenters “skriveværksted” – og konstatere hvor store forskelle der er, hvilket understreger det stærkt individuelle særpræg, der er både i tilgang, proces og “kampen med stoffet”.
    I afdelingen for “skønlitteratur”, er mit eget “skriv” temmelig idé-baseret (“hvad nu hvis…?”) – og så har jeg en eller anden craze med “pointer”. Den SKAL være én – og den skal være til at uddrage af indledningen. Resten er “game-play”, hvor fortællingen stræber i en anden retning, mens jeg prøver at holde den på sporet.

    I sin “The Language of The Night”, giver Ursula le Guin nogle rigtig gode råd til “forfatterspirer”. To af dem går jeg særligt stærkt ind for: – Kend grammatikken (vælg selv kommaterings-politikken) og hvis du vil skrive ….. så: SKRIV til blodet sprøjter ud af ørerne! Og på den måde ligner det enhver anden “mesterlære”.

    Og så kan man selvfølgelig have sine små og personlige ritualer omkring det (såsom obligatorisk antal ord om dagen). Jeg ved at Gabriel Garcia Marquez SKULLE have 500 ark rent skrivemasine-papir liggende på skrivebordet, én rød nellike i en glaskande og en hvid skjorte på. Man vælger selv sin exentrisme 🙂

    Men tak for lyttet – som alted

    Goeste hilsner, Henning

  2. Jakob

    Hej Henning

    Ja, det er helt utrolig så mange forskellige måder, der er at skrive på, derude. Og, jeg er sikker på, at der findes måder, som er en del bedre end min 😀 Jeg trækker en næsten uendelig hale af halvfærdige arbejder efter mig 😀 Men, det er måske i virkeligheden ikke så usædvanligt.

    Jeg er ikke helt med på din pointe om pointer… mener du, at man altid skal kunne forudse resten af historien fra indledningen? Altså, hvis man er smart nok, forstås.

    1. Henning Andersen

      Hej Jakob

      “Den bedste måde at skrive på” (og tillad mig en docerende tone – ahr, hvad? Bare et øjeblik -) er den måde, der er godt for én selv – finten er, at “hvad der er godt for én selv”, finder man kun ud af – ved at skrive. Det deciderede “halvfærdige” ( I know what you mean) er en “metode” til at opnå akkuratesse, om man så må sige (Tjek James Joyce – han arbejdede på den måde), men det er også et spørgsmål om temperament. Pær-Son-Ligt har jeg det ligesom Mark Hollis (Talk Talk), der i et interview har sagt, at man skal have et fandens godt argument, for at spille den næste tone – hvilket oversat til “forfattergerningen” må være ….. tillad mig en refrasering: “- efter min mening er”, at man skal have et argument for, hvorfor man skriver næste sætning …… hvis du forstår, hvad jeg mener ;-D

      Pointer: – (og det er nok bare mig der er mærkelig) Ja, pointen skal være “indlejret” i indledningen.

      Der er selvfølgelig ikke tale om det rene “give-away”, mere om noget konsekvens ….. Lad mig gi’ et eksempel fra en novelle, jeg har skrevet: – Vi har det sædvanlige tidsrejsebureau. Chefen indkalder medarbejderen til en samtale om, hvorfor medarbejderen skal overføres et andet projekt end det forestående. Chefen har et brunt menneskekranie stående på skrivebordet. Laaaaaaang diskussion om, hvorfor medarbejderens projekt termineres (world-building). Fordi: – kraniet er medarbejderens. Id est: – han vil dø, hvis han rejser tilbage i tiden til den tid og det sted, projektet drejer sig om.

      – Og så var det vist O’Henry der mente at pointen skulle falde i det allersidste ord. Mindre KAN gøre det. Men – og i håbet om at have gjort mig forståelig – er det det jeg mener, og den måde det foregår på – i mit skriveværksted.

      bedsteste hilsner Henning

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.