Patrick Ness: The Ask and the Answer
VELLYKKET TOER. “The Ask and the Answer” er fortsættelsen til Patrick Ness’ eminente ungdoms-science fiction-roman The Knife of Never Letting Go. Har man ikke læst den, bør man nok advares om spoilere her.
Første bog fulgte Todd og Viola, mens de flygtede – over halvdelen af planeten, føltes det som, skarpt forfulgt af mændene fra Todds landsby, anført af den skræmmende borgmester Prentiss. Viola var den eneste overlevende fra et spejderskib, mens Todd var den eneste dreng i en verden, hvor alle kvinder var døde, og alle levende væsener udsendte Støj – en slags konstant, psykisk radioudsendelse af alle deres tanker og følelser.
Under deres flugt opdagede de, at Todd var vokset op med et utal af løgne, men det var desværre ikke en indsigt, som førte til nogen happy end. Da “The Ask and the Answer” begynder, har borgmester Prentiss taget magten over de overlevende mennesker, deriblandt vore to hovedpersoner.
Prentiss er kort sagt en udspekuleret satan, og han manipulerer alt og alle, som var det den naturligste ting i verden. Men ikke alle falder for hans PR, og snart udbryder der krig – en lille flok kvinder, kendt som The Answer fra dengang, hvor de kæmpede mod planetens indfødte befolkning, flygter fra byen og begynder en guerillakrig mod Prentiss’ herredømme. Vore hovedpersoner havner på hver deres side af konflikten, men må konstant kæmpe med spørgsmålet: er der overhovedet nogen af de kæmpende parter, som har ret? Intet er sort/hvid her.
Jeg opdagede først Chaos Walking-serien via Bogsider, hvor “The Ask and the Answer” ikke får den bedste medfart – et stykke kan jeg såmænd godt følge kritikken. “The Knife of Never Letting Go” var så gennemført og intens, at det er svært at forestille sig en opfølger. Men jeg synes, at Ness har valgt rigtigt i at fortælle en helt anden type historie her – den er lidt langsomt i starten, og det psykologiske spil mellem især Todd og borgmester (nu præsident) Prentiss kan virke lidt konstrueret, men efter lidt tid kommer det under huden på én, og jeg åd mig gennem bogen med den utålmodighed, der kendetegner en rigtig god læseoplevelse. Den midterste del af en trilogi er ufatteligt svær at skrive, men Ness slipper afsted med det – og da slutningen lægger op til at blive lidt for pæn, får kniven lige en ekstra drejning. Prentiss er en superb skurk, og Viola og Todd er et fascinerende par – det er en fryd at læse.
2 kommentarer
Tak for linket, Janus. Jeg er pt i gang med at læse treeren, Monsters of Men, der tager tråden op fra toeren.
Uh – jeg havde på en eller anden måde overbevist mig selv om, at den ikke var udkommet endnu. Rart 🙂
Har fået konen til at gå i gang med første bind, selv om hun egentlig ikke læser science fiction. Og hun er grebet (selvfølgelig).