Nikolaj Højberg: Lejlighed 42 – og andre mørke fortællinger

Om Nikolaj Højberg

Nikolaj Højberg er født 1973 og uddannet geolog, ansat i et rådgivende ingeniørfirma – og så skriver han horror. Han debuterede med novellesamlingen “Vandringer i mørke” på forlaget Darklights og fik mange rosende anmeldelser; hans ny bog, “Lejlighed 42 – og andre mørke fortællinger”, er endnu en novellesamling og er udgivet på hans eget forlag, Kandor.

Forlaget om “Lejlighed 42”

To mænd betragter en lukket dør med indskriften Lejlighed 42 på navneskiltet. Den ene siger: »Slap nu af for helvede, der er sgu ingen, der finder ud af, vi har været her, specielt ikke, hvis vi holder munden lukket, og det gør vi jo, ikk?« Han tager fejl.

En ung mand er på vej hjem fra en overnatning hos sin kæreste, i håb om at nå frem før de gamle står op, da overnatningen var imod deres ønske. Undervejs møder han hjælp til at sige fra over for deres styring af sit liv, men det er ikke lige den slags hjælp, man drømmer om.

En kriminalbetjent kaldes ud til en mose, hvor der er fundet et sortgarvet lig. Umiddelbart ligner det et af fortidens moselig, men på den ene skulder er der tatoveret kinesiske skrifttegn, hvis betydning ikke giver umiddelbar mening. Det er der ikke meget ved ligets fortælling, der gør.

Velkommen til ti originale fortællinger fra fantasiens mørke side.

Interview

Kan du starte med at præsentere dig selv og “Lejlighed 42” – hvad venter der læseren?

Navnet er Nikolaj Højberg, jeg er 36 år, gift, far til to drenge. Mellem klokken 8 og 16 er jeg specialist i forurening, geologi og grundvandskemi hos ingeniørfirmaet COWI. På alle andre tidspunkter af døgnet er jeg nørdet forfatter med en uudslukkelig hang til horror og fantasy. Nu og da også science fiction, men så skal der helst være blandet horror ind i det, for eksempel The Night’s Dawn trilogien af Peter F. Hamilton eller TV serien Lost.

Novellesamlingen “Lejlighed 42 – og andre mørke fortællinger” består af 10 noveller. De fleste af novellerne er skrevet i 2009 eller 2010, men der er også et par ældre sager med. Her er en lille teaser til hver af dem, hvor jeg har angivet i parentes, hvornår novellen er skrevet:

Mona Blues (2008): Den succesrige kunstner Tommy Straub hjemsøges af fortidens spøgelser. Vil de ham det godt, vil de ham det ondt, eller vil de ham noget helt tredje?

Jeg har tænder og ved hvordan man bruger dem (2009): Alexander, 19 år er på vej hjem fra en overnatning hos sin kæreste. Overnatningen var mod hans forældres ønske, og han pines af ikke at kunne finde ud af at sige fra overfor dem. På vejen hjem møder han hjælp til at klare den sag, men det er ikke lige den slags hjælp, man drømmer om.

Revnen (2009): Morten har købt et gammelt hus; nogen vil måske kalde det et håndværkertilbud. Mens han maler et af værelserne, slår den ene væg revne, men ikke på en helt normal måde.

Minus Første (2003): Thomas studerer på Århus Universitet. En dag han er på vej tilbage til sin læseplads efter at have spist frokost, finder han en nøgle stikkende ud af en elevators kontrolpanel. Skal han dreje den rundt, eller skal han lade være?

O-puslespillet (2008): En forsker arbejder med at løse Ondskabens Puslespil. En dag får han et tilbud, de fleste gerne vil være foruden.

Vandet er stadig sort (2010): Kriminalbetjenten Kasia kaldes ud til en mose, hvor der er fundet et lig. Det ligner et moselig, men på den ene skulder er der tatoveret kinesiske skrifttegn, og det viser sig hurtigt, at liget har en ualmindelig historie.

En drink med det hele (2009): Jakob oplever sin kone dø under en heftig omgang morgensex. Da den dårlige samvittighed halvandet år senere lægger sig, finder han sig en date over nettet og arrangerer et møde på en café. Sikke en date!

Lejlighed 42 (2004-2010): En mand kommer til sig selv på reposen foran en lejlighed. Døren til lejligheden er sprængt i stykker, reposen er oversprøjtet med blod, kød og knoglesplinter. Manden husker ikke, hvem han er, og hans søgen efter svar er på ingen måde en behagelig oplevelse.

Martret (2009): David hader katte, men hans børn elsker dem, og derfor er der katte i huset. En dag mister David sin familie i en trafikulykke. Og så er han alene med kattene.

Fætter 3F (2009): Philip har sagt sit job op for at leve af at male billeder. Han udstiller dels på nettet og dels på et galleri. En dag modtager han en temmelig respektløs kritik af sine netbilleder fra personen POK, og selv om han frabeder sig yderligere kritik forsætter POK. Og forsætter. Og forsætter.

Din første bog, “Vandringer i mørke”, udkom på forlaget DarkLights, men nu har du startet forlaget Kandor til “Lejlighed 42” og andre udgivelser. Der er flere forfattere, også etablerede, der går den vej – kan du fortælle lidt om dine bevæggrunde?

Der er faktisk flere grunde. Den alt overskyggende er, at jeg elsker at arbejde med tekster, både egne, men så absolut også andres. Så jeg har i flere år drømt om at starte et forlag, men har indtil nu ikke haft tiden eller økonomien til det.

Den endelige beslutning om at starte forlaget kom, da DarkLights sagde ja til at udgive Lejlighed 42 og i samme ombæring bad om penge til korrekturlæsning. Det vil jeg ikke være med til, for jeg mener, at det er en byrde, forlagets skal bære, for det er trods alt dem, der scorer 85 % af salget. Der stod jeg så med et manuskript, som et forlag havde sagt ok til, og så var der ikke langt til at tage beslutningen om at starte Forlaget KANDOR og bruge “Lejlighed 42” som case, der skulle lære mig, hvordan forlagsverdenen fungerer. Jeg ville hellere kvaje mig med mit eget værk end at kvaje mig med en anden forfatters. Vi taler jo trods alt om hjerteblod.

Indtil nu har processen været meget lærerig, og bogen sælger faktisk bedre, end jeg havde forventet. Så økonomisk var det også en ok beslutning, for allerede nu efter en måned har jeg tjent flere penge på “Lejlighed 42” end jeg har tjent på “Vandringer i mørke” på et år.

Din første bog var også en novellesamling. Hvordan synes du, at du har udviklet dig mellem din debut og denne udgivelse?

Jeg tror, at der, hvor jeg har udviklet mig mest, er mit syn på horror. Jeg har flyttet mig fra den udpræget fysiske og blodige horror til den mere psykologiske (der er dog stadig klamme scener i “Lejlighed 42 – og andre mørke fortællinger”, specielt i titelnovellen).

Det er jo tydeligt, at du har en forkærlighed for novelleformen – hvad er novellens styrke frem for en hel roman?

Jeg synes, den absolut største styrke er selve længden. En novelle kan læses på godt en time, og det er mange gange den tidsmængde, man som moderne læser kan afsætte på en god dag. Jeg er lige blevet færdig med Stephen Kings “The Dome”. Det tog mig en hel måned at læse den, fordi den skulle læses i bider. En time her, en halv der. Resultatet var en temmelig dårlig oplevelse, for jeg tabte hele tiden tråden. Jeg fik væsentlig mere ud af novellesamlingen “The Beautiful Red” af James Cooper, hvor jeg læste én novelle om dagen uden afbrydelse. Så for mig har novellen en stor berettigelse, men jeg elsker også romaner. Både at læse og skrive dem.

Du siger klart, at visse klassiske horror-elementer ikke optræder i “Lejlighed 42”, såsom vampyrer og varulve. Er de simpelthen blevet udvandet af deres succes i f.eks. “Twilight”? Eller er det en personlig modvilje?

Lige med hensyn til vampyren synes jeg, at den er blevet udvandet i sådan en grad, at den i dag en er joke. “Lad den rette komme ind” af Johan Lindqvist var et forfriskende pust og “Den Første” af Justin Cronin lige så, men ellers har de hen ved 100+ vampyrudgivelser de sidste par år været ødelæggende for myten.

Jeg vil ikke løbe fra, at jeg har en personlig modvilje mod de klassiske horror-elementer, men modviljen bunder ikke i selve vampyren/spøgelset/varulven. Den bunder derimod i historien, der traditionelt følger med disse myter. Det er som om, at når en forfatter sætter sig ned for at skrive om en af de klassisk horror-elementer, så er det ikke kun en vampyr/spøgelse/varulv, vedkommende hiver op af genrekassen, det er også den klassiske historie med alle dens genkendelige elementer. Og det irriterer mig af helvede til, for hvorfor skal jeg som læser betale 249 kroner og en uges læsetid for at læse en historie, jeg allerede har læst?

Bare lige for at slå det fast, så har jeg ikke noget i mod vampyrer, zombier, spøgelser og alt det andet klassiske guf, bare de er brugt i en nytænkt historie.

Paranormal romance er nok den mest populære afart af horror på dansk lige nu, men der findes mange underinddelinger – hvilken betegnelse(r) ville du sætte på Nikolaj Højberg?

Thomas Winter kaldte “Vandringer i mørke” for New Weird, og jeg har faktisk ikke været i stand til at finde en bedre betegnelse end den. Så med hensyn til “Lejlighed 42”, New Weird. Romanprojekterne, jeg p.t. arbejder på, er klassisk horror og fantasy.

Hvad kendetegner god horror? Skal den skræmme? Overraske? Forundre?

Jeg synes du har fat i alle de ting, der for mig definerer god horror. Det vigtigste er, at historien skræmmer, men for at dét kan lade sig gøre, skal den være original. Er det en genfortælling af en historie fortalt et halvt hundrede gange før (vampyrer?), så ved jeg, hvad der skal ske, og så bliver jeg ikke skræmt. Man kan selvfølgelig benytte sig af chokeffekter, men jeg synes det er en billig måde at skræmme på.

Først og fremmest synes jeg, at god horror er en følelse. Det har ikke noget at gøre med en genrekasse fyldt med spøgelser og kropsvæsker at gøre. Det er en følelse af, at der kan ske noget grusomt med en selv eller dem, man holder af. Der er f.eks. flere scener i “Schindlers Liste”, som jeg oplever som perfekt horror, hvor jeg bliver helt bleg ved tanken om, at det kunne være mig og mine børn, der var ved at blive gennet ind i et gaskammer.

Jeg har hørt flere mennesker sige, at horror dækker over det at blive skræmt og det at føle væmmelse. Det er jeg enig i, men kun så langt at væmmelsen finder sted samtidig med, at jeg bliver skræmt. Ellers skulle det være en horror-oplevelse, hver gang jeg ser nogen spise franskbrød med blåskimmelost, og det er det trods alt ikke. Jeg har af den grund svært ved at se horroren i torturporno og slasher film, for historierne er oftest så vandede, at jeg ikke kan identificere mig med hovedpersonerne, og kan jeg ikke det, så bliver jeg ikke skræmt.

Hvordan foregår det, når du skriver? Har du historien på plads først, eller skriver du bare derudaf? Har du nogen ritualer, der hjælper processen?

Jeg har ikke decideret ritualer, jeg holder mig til; det nærmeste, man kommer, er, at jeg står op hver morgen kl. 4:30 og skriver indtil kl. 6:00, men det er af praktiske årsager. Det er her, jeg har fred og ro og ved, at jeg ikke bliver afbrudt.

Når jeg påbegynder en novelle, kender jeg så godt som aldrig slutningen, og det har jeg det rigtig godt med, for det, jeg nyder mest ved novelleskrivningen, er de overraskelser, jeg får, når historien twister sig undervejs. Med mine roman kender jeg derimod næsten altid slutningen, for ellers bliver der for meget redigeringsarbejde bagefter. Jeg kender dog sjældent romanens midte, og det er igen, fordi det er overraskelserne undervejs, som gør, at jeg har lyst til at skrive.

Min inspirationskilde er verdenen omkring mig og bunder næsten altid i et HV-spørgsmål: Hvad nu hvis tankstationen er levende? Hvordan smugler man sprængstof ombord på et fly? Hvad hvis bananpalmen på mit kontor ikke er så uskyldig, som den ser ud til? Hvad nu hvis Janus Andersen er agent for Det Onde og er ved at lokke mig i en fælde?

Kan du fortælle lidt om, hvad du arbejder på nu?

P.t. arbejder jeg på tre romaner og en novellesamling. Størsteparten af min tid går til romanen “Deamonolotria”, som er horror for de lidt yngre læsere (14-18 år), og som efter planen udkommer i foråret 2011. Her kaster jeg mig ned i genrekassen med dæmoner, engle og Satan selv. Kort fortalt handler bogen om 5 unge, der har en klub sammen, hvor de skiftevis spiller rollespil og læser diverse okkulte værker. En dag finder de bogen “Deamonolotria”, som Satan kan bruge til at tale med folk i vores verden. Det er ikke verdens mest originale historie, det indrømmer jeg gerne, men jeg kæmper en brav kamp for at twiste den på min egen måde, sådan at slutproduktet kommer til at fremstå som et frisk pust til Satan-forsøger-at-overtage-verdenen.

En anden roman, jeg arbejder på (første kladde er færdig, jeg er i gang med redigeringen), er “Snestormen”. Denne bog er for de 12-16-årige læsere og befinder sig genrekassen fyldt med spøgelser og dæmoner. Den handler kort fortalt om drengen Dian, der meget mod sin vilje hvirvles ind i opgøret mellem en hævnende dæmon fra 2. Verdenskrig og en tysk krigsforbryder, der gør hvad som helst for at overleve. P.t. er jeg i tænketank angående slutningen; jeg kan ikke beslutte mig for, om historien skal være én roman eller om jeg skal brede den ud til tre. Jeg hælder mest til det sidste, men der er lige det her med at have tid til det.

Et tredje romanprojekt er første bind i en fantasy serie kaldet “Tanora Kandor” (aldersgruppe ca. 14-18 år). Bindet hedder “Lainidas Scepter” og handler om de to liverollespilere Victor og Thomas, der hentes til verdenen Kandor for at kæmpe mod mørkets fyrste. Jep, totalt uoriginalt, men på min twistede måde og med masser af blodig horror.

Det sidste projekt jeg arbejder på nu og da er novellesamlingen “Hvid Chili”. Det er new weird a lá Nikolaj Højberg. Noget siger mig, at novellerne bliver lidt mere blodige end dem i “Lejlighed 42”, men også lidt mere virkelighedsnære og grusomme. Måske … Nu må vi se 🙂

Fem horror-bøger, som man burde læse lige nu – ifølge Nikolaj Højberg?

1. “The Beautiful Red” af James Cooper (fabelagtig novellesamling med ultra originale historier).

2. “Plantagen” af Steen Langstup (horror med et meget højt tempo).

3. “Locke & Key” serien af Joe Hill (den bedste grafiske roman serien jeg endnu har læst; super historie, super tegnet).

4. “The Prince of Mist” af Carlos Ruiz Zafón (meget velskrevet horror for den unge læser og så har den en herlig europæisk slutning).

5. “The Night’s Dawn” Trilogy af Peter F. Hamilton (3.600 sider hæsblæsende scifi med masser af horror).

Links

Nikolaj Højbergs hjemmeside

“Lejlighed 42” anmeldt på Bogrummet

Forlaget Kandor

Nikolaj Højberg på Twitter

Et uddrag af titelnovellen i forbindelse med første udgivelse

Comments

  1. Pingback: Lejlighed 42 og andre mørke fortællinger af Nikolaj Højberg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

To create code blocks or other preformatted text, indent by four spaces:

    This will be displayed in a monospaced font. The first four 
    spaces will be stripped off, but all other whitespace
    will be preserved.
    
    Markdown is turned off in code blocks:
     [This is not a link](http://example.com)

To create not a block, but an inline code span, use backticks:

Here is some inline `code`.

For more help see http://daringfireball.net/projects/markdown/syntax

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.