DET HORRIBLE HOTEL. Ondskabens hotel – eller Drengen der skinnede, som den hed i den danske førsteudgave – var Kings store gennembrud og er stadig lidt af en klassiker inden for genren. Det er en grundlæggende en god, gammeldags spøgelseshistorie med Kings øje for personbeskrivelser til at løfte sig op. Mange har nok set filmen, der er et mesterværk i sig selv, men ikke rammer romanens langsomme opbygning af spænding.

Jack Torrance er en forfejlet lærer – hans problemer med alkohol og kontrollen over sin vrede har efterladt ham uden job og uden de store muligheder. Sidste chance er at tage jobbet med at passe det gamle hotel Overlook i Colorado, en statelig gammel bygning, der bliver fuldstændig isoleret fra omverdenen, når sneen begynder at falde. Med sig bringer han sin kone og søn og et ægteskab, der vakler under deres fælles historie.

Men allerede før afrejsen til det afsidesliggende hotel melder der sig faretruende skygger ud over de ægteskabelige problemer. Sønnen Danny “skinner”, en folkelig måde at sige, at han har visse overnaturlige kræfter, såsom at skimte fremtiden. Og fremtiden er dyster og skræmmende.

Familien Torrance og hotel Overlook er en dårlig cocktail. Historien lever lige under overfladen i bygningernes lange gange, men Dannys evner bringer den op i lyset. Og dens mål bringer mindelser om Shirley Jacksons “The Haunting of Hill House”.

Det er mange år siden, at jeg læste “Ondskabens hotel”, og dens gennemslagskraft dengang er svært at overvurdere. Det er en af de bøger, jeg husker som ægte skræmmende, og jeg har holdt fra mig den for ikke at få ødelagt den opfattelse. Heldigvis holder den stadig – i høj grad. På sin vis er der tale om en moderne gotisk spøgelseshistorie, hvor vi tidligt får at vide, at Overlook er et slemt sted – men både personer og læser trækkes uafvendeligt afsted, mens begivenhederne ruller omkring dem. King bygger langsom, men metodisk op, og det skaber en skæbnetung stemning, der bare bliver mere og mere dyster. Samtidig holder han historien så enkel og nede på horden i sin grundsubstans, at man ikke hives ud af historien af hans vildere påfund (som det er sket i nogle af hans senere bøger).

Kings personer har en tendens til at have en “kosmetisk fejl” – et traume eller noget, du har gjort, som kan udnyttes til forløsningen til sidst i historien – men noget af det, der løfter “Ondskabens hotel”, er, at Jacks fejl løber dybere end som så. Man forstår ham, men man har også svært ved at se, hvordan han skal slippe ud af hotellets greb. King er god til at beskrive behagelige personer, men her lykkes det ham også at beskrive Jack dybere end som så.

Alt i alt er “Ondskabens hotel” stadig lidt af en perle inden for genren. Det er stemningsfuld horror med fokus på personerne, og uhyggen er af den vidunderligt snigende slags. Den kan klart anbefales.