American Gods – tv serien
Neil Gaimans American gods er en af mine all time favorite romaner. Den har det hele, plot, sprog, gamle mytologiske guder.
For nogle år siden kom den så som tv serie. Fordi den kun kom på Amazon Prime, så har jeg først fået den set nu.
Okay, hvad så. Er den awesome? Nja, både og. Der er nogle ting der er sære og besynderlige. Startscenen f.eks. er underlig. Vi starter med vikingernes tur til amerika. I bogen dukker de op, bygger en lille by, og ofrer en indianer til Odin, hvorefter indianerens venner dukker op og myrder alle vikingerne.
I serien dukker vikingerne op, går i land og den første der når 10 fod ind, bliver beskudt af en million pile og dør big time. Med den velkomst beslutter vikingerne sig for at smutte hjem, men mangler vind i sejlene og kaster sig for at bønfalde Odin for vind. De kække vikinger har tilsyneladende glemt at der er årer på deres skibe. Nå, men Odin skal anråbes, og det gør man tilsyneladende ved at 1) de ofrer deres højre øje med en gloende dolk, for at tvinge ham til at se i deres retning og da det ikke virker, ved at 2) ofre halvdelen af skibets besætning i manisk tve kamp mod hverandre.
Nordamerikanske Indianere er tilsyneladende fiktionens svar på Viet-Cong
Jeg forstår ikke hvorfor de ændrede på scenen, men vikingerne gik fra at være coole og troværdige vikinger, til at være crazy bonkers warhammer chaos krigere. Jeg har en mistanke om at det er amerikansk lokal patriotisme der er på spil. “Ingen ussel viking skal komme her, og snyde vores coole indianere med alkohol og hænge ham på vummel hedensk vis!”
Hvordan American Gods forestiller sig vikinger
Resten af serien virker ret okay. I hvert fald den første håndfuld afsnit. Der er skruet op for magien, men man skal jo også hooke publikum hurtigt.
Skuespillerne er fede og coole. Især Ian McShane. Han rammer ret perfekt Mr. Wednesday.
De har lavet en del ændringer rundt omkring. Mr. Nancy er ikke en gammel, glad drukfældig mand, nu er han en vred, ung sort mand.
Jeg elskede scenen hvor Laura og Audry møder hinanden efter Lauras genopstandelse, den er ret fantastisk. Hvad siger man til sin bedste veninde, som døde med sin mands diller i munden, når hun brokker sig over en elendig nekrolog?
Der er kommet en sæson indtil videre og til næste år kommer den næste.
5 kommentarer
Uh, American Gods var en tv-serie jeg også så frem til med blandet spænding ig nervøs bæven, fordi jeg osse har læst bogen flere gange og synes det er Gaimans absolutte hovedværk. Resultatet blev faktisk udmærket, og jeg synes diverse ændringer er berettigede eftersom der er tale om en overførsel til et andet medie. Alt for trofaste (ikke-)fortolkninger af kanonisk materiale bliver ofte for langt i spyttet, og vejet ned af forlæggets arvegods. Sin City-filmen er for eksempel, sidestillet med seriebøgerne, fuldstændigt ligegyldige fordi der ikke er taget nogen kunstneriske bearbejdning eller sidespor. Derimod fungerer Peter Jacksons Tolkienfilm rimeligt på deres egne præmisser, netop fordi der er hugget en hæl og klippet en tå – med samtidig respekt for bøgerne.
Bryan Fullers American Gods lægger sig absolut nærmest det sidste eksempel på en rimelig vellykkethedsskala, synes jeg. Jeg er spændt på hvad du synes om den reviderede fortællestruktur hvor Lauras rejse efter Shadow blir et buddy movie/road trip-sideplot med Mad Sweeney og Salim? For mig var det den største afvigelse fra romanen, men den gir en velkommen øgning af skærm tiden for nogle af mine yndlingsbifigurer fra bogen.
Overall synes jeg tingene fungerede rigtigt fint. Og især Lauras større rolle er rigtig cool. Det giver rigtig god mening at give hende meget mere plads i historien.
Jeg er sådan lidt træls ambivalent, men det gælder både for filmen og bogen. For jeg synes egentlig, at den er ret fed, og der er truffet nogle gode valg i overførslen (nogle gange går der lidt for meget fancy stil i det visuelle, men skidt med det) – men en del af mig er lidt træt af serieformatet. Jeg ville gerne vide, hvor længe den skal vare, så jeg ikke risikerer sådan en evighedsserie, der blev fortsat, hvis der er seere.
Jeg har netop set serien og jeg er ved at genlytte bogen. Det var ca. 10 år siden jeg læste bogen sidst og det der stod mest tydeligt i mine erindringer var scenen hvor Shadow er ved at fryse ihjel. Og selvom jeg er tæt på at have lyttet den færdig, er det nok stadig den scene der fortsat står skarpest. Serien kan jeg godt lide. Det klare højdepunkt er Ian McShane i min optik. Selvom Wednesday er beskrevet markant anderledes i bogen (af udseende), så kan jeg kun se Ian McShane for mig når jeg lytter til bogen. På en eller anden måde er de to ting langt nok fra hinanden til, at jeg godt kan sætte pris på dem begge. Jeg ser det nok lidt på den måde, at tv-serien er en anden overlevering af historien om Shadow og Wednesday og det synes jeg faktisk falder helt åndsvagt godt ind i klidematerialet. Forskellige udlægninger af samme historie er, så vidt jeg forstår det, en af Gaimans grundideer. Så, på den meta-måde, er jeg vild med dem begge to på samme tid!
Bortset fra interpretive dance i klimakset (hvis det er noget for en, skal man hellere se The OA) var jeg overvejende positivt indstillet, og jeg giver også anden sæson et shot selvom det angiveligt sejler lidt med deres showrunners, og *hvorfor kunne I ikke holde på Gillian Anderson*?! (sig det er fordi hun skal spille James Bond …).