I ulvens tegn — Når Dyrene Drømmer (2014)
Teenageren Marie begynder at vise symptomer på en lidelse, der løber i hendes mors side af familien, og som lokalsamfundet har svært ved at tolerere. Moren dør under suspekte omstændigheder, mistænkt for mord af de omkringboende, og Marie gør oprør mod jantelovens håndhævere i det lille fiskerleje.
Når Dyrene Drømmer gør for varulve, hvad Låt Den Rätta Komma In gjorde for vampyrer, og Gräns for trolde — indskriver dem nøgternt i en nært-samtidig (social-)realisme, og lader dem være klangbund for den menneskelige historie. De svenske forgængere frarøver måske denne film dens overraskelsesmoment, men Når Dyrene Drømmer står sig udmærket i deres selskab.
🌖 — ikke mindst for de øde og forblæste Vesterhavslandskaber, som fint og stemningsfuldt understreger magtbalancen mellem natur og kultur.
I dagene (nætterne) op til og med næste fuldmåne tæller Superkultur ned med daglige anmeldelser af varulvefilm.
Der er fokuseret på biograffilm fremfor TV-produktioner, lige som det har været et hovedkriterie, at varulven er i fokus, og altså ikke del af et større monstermenageri. Udvalget er i mindre grad gjort ud fra kvalitet end historisk spredning og signifikans, samt en vis tematisk repræsentation. Der er overvægt til det anglofone sprogområde, omend der er tilstræbt en beskeden geografisk variation.
Filmene bliver bedømt i form af fem månefaser fra nymåne 🌑 (værst) til fuldmåne 🌕 (topkarakter). Samtlige anmeldelser kan løbende findes her. Må den bedste ulv vinde!
Ingen kommentarer