Boddickers ledelsesstil kunne angiveligt have momentum nok til ihvertfald én præsidentperiode – det har vi lissom set. Men der er et eller andet ved Boddickers ambitionsniveau, der på en måde er temmelig tyndt. Fuld, inderlig og dyb respekt for, at han selv deltager i det beskidte arbejde, og ikke bare overlader det til The Goon Gang. Og at han ene mand bestyrer HR-afdelingen – nåja, man må jo spare, hvor man kan. Ligeledes kan man kun beundre, at han har fundet en handleløsning på en hvilken som helst udfordring – innovativt, men næppe udviklingsorienteret.
Med andre ord er hans organisation fastlåst i et handle- og reaktionsmønster, der forlader sig på, at nye udfordringer kan imødekommes med gamle midler.
Så det er med beklagelse, at måtte meddele, at vi ikke finder anledning til at indkøbe et klassesæt, hér på C.F. Tietgen Skolen, af Clarence Boddickers ledelsesmanifest, hvorfor vi ser os nødsagede til, at afslå forlagets, iøvrigt klædelige, tilbud.
Dog vil vi genoverveje tilbuddet, dersom vi kan gå i forhandling om en rabatordning, idet visse af Boddickers forhandlingsmetoder kunne – ku n n e – vise sig hensigtsmæssige i modulet “personalerationering”. Vi forbliver således o.s.v. –