Det er sjældent nu om dage, at jeg åbner en avis til morgenmaden. Måske er det, fordi det er svært at få fat i en avis fyldt med rædsel. Altså fiktiv rædsel, forstås – de andre kan sikkert byde på masser af den mere eksistentielle slags.Men…
Måned: februar 2021
Forleden, i min omtale af Det skete i skæbneåret, nævnte jeg, at Planetbøgerne går lige i min samlermilt – nok i høj grad på grund af forsiderne, der er en tyk pulpet sovs. Men kolofonen nævner desværre ikke noget om, hvem der har lavet den.…
Vi har snakket om t-shirts siden podcastens begyndelse, men ikke rigtig lagt to og to sammen før for nyligt. Som nævnt i vores seneste afsnit har jeg rodet med t-shirttryk af og til de sidste par måneder, men projektet gik lidt død efter min laptopokalypse omkring jul.…
Ward Moore var ikke en produktiv forfatter, men formåede at levere nogle klassikere inden for genren. Mest kendt er nok Bring the Jubilee, der på dansk udkom i 1957 i den samlermani-inducerende serie Planet-bøgerne. Derudover er det vist kun blevet til et par noveller i oversættelse.…
Ud af flammerne af 2020 og et katastrofalt harddisk-svigt kommer slentrende (uden at kigge sig tilbage) Superkultur-podcastens tre mere eller mindre faste værter og stiller det evigtgyldige spørgsmål: Hvad har du set på det sidste?
Det bliver til en snak om at hade Grant Morrison Emil fra Lønneberg, Debian, koldkrigsfrygt, absurd horror, dyr science fiction, Twin Peaks, komikere og selvfølgelig t-shirts.…
Andy Robinson, der spillede “Scorpio” i Dirty Harry (Don Siegel ,1971), fortæller i et interview, at han udmærket kender til “stalking”. I en længere periode oplevede han, næsten dagligt, at blive passet op af (navnlig) mænd – i supermarkeder, lufthavskøer eller blot på gaden – der lige skulle lire deres, mere eller mindre korrekte, udgave af Clint Eastwoods “do ya feel lucky, punk?”…
Susan Von Magius, hvis superkulturelle stemme vi tidligere har hørt i et postnukleart julekvad og et litterært soundtrack, udkommer i dag med et nyt album: The Sky Will Never Catch Me.
Jeg har haft det kørende som baggrundslydtæppe til min hjemmearbejdsplads det sidste stykke tid, og det har været en sødmefuldt deprimerende fornøjelse.…