Sommerpodføljetonen starter her: Ferielæsning
Et udkald fra Superkultur-podcasten. Vi beder om dine uventede ferielæsningsfund! Er du faldet over en bog eller andet læsestof i et afsides sommerhus, eller i et turisthotels bogbytte-reol, som kom bag på dig? Send os historien og vær med i vores (lidt sene) sommerføljeton!
Download her, eller abonnér på podcastens RSS-feed!
Send en lydfil med dine sommerminder til podcast@superkultur.dk, så sørger vi for noget passende sommeragtig underlægning. Hvis du har brug for vink eller vejledning til optagelsen, kan du følge de anvisninger, vi skrev, da vi for nogle år siden bad om jeres julehilsner. Så længe du taler ind i mikrofonen, og undgår støjende eller alt for rungende omgivelser, så burde lyden blive bedre end visse af vore egne tidligere afsnit.
Til dette afsnit har vi brugt melodierne Chief Inspector Larry og Conversations, begge udgivet under Creative Commons BY-NC-SA-licens af Lobo Loco.
2 kommentarer
@allan Måske @maiathecyberwitch 📚 👆
@allan Egentlig var det min venindes uventede ferielæsningsfund af en dansk udgave af Midnatsbørn af Rushdie, som hun fandt på en byttereol på et indisk hostel på sin Asien-rundrejse-efter-gymnasiet. Men da jeg nogle år senere studerede et semester i Frankrig, kom hun på besøg og havde den med til låns til mig, fordi det var en god læseoplevelse – på dansk – når man var langt hjemmefra. Og det var det! Jeg havde før da ikke læst Rushdie.