Reptilicus (1961)
Endelig lykkedes det mig at få fingre i den danske version af dette nationalklenodie, og selvfølgelig skulle min yngste udsættes for den. Hvem har ikke lyst til at se en kaijufilm, hvor Dirch Passer udfører et sang- og dansenummer for en flok børn?
Indrømmet, jeg har investeret alt for meget biologisk RAM på paratviden og headcanon om Reptilicus. Alligevel var det først da jeg læste op på filmens IMDb-trivia, jeg kom i tanke om at Saga Film kortvarigt ønskede at kalde den “Dirch og dragen”…
Det er måske ikke den dårligste danske film, der er lavet, men det var helt sikkert et fejlskud for den danske filmbranche, som faldt på halen over at en Hollywood-producer ville lave film her. Sidst jeg tjekkede, for måske tyve år siden, skulle man stadig give en omgang øl, hvis man nævnte Reptilicus eller produceren Sid Pink i danske filmkredse.
Jeg kan anbefale Pinks selvbiografi, “So you want to make movies?” for et indblik i hans særlige, patologiske gåpåmod…
Det ér en frygtelig dårlig film! Men jeg elsker, at Reptilicus findes, og jeg håber stadig, vi en dag ser den (helst lige så ringe) sequel, slutningen lægger op til.
3/10★
Først anmeldt på Mastodon
2 kommentarer
[…] halvdanske Reptilicus er denne film en stiløvelse i miskmask, med et kejtet (men her realfilmet) monster som næsten […]
[…] mellem den italienske horrorinstruktør Mario Bava og danske Ib Melchior (Angry red planet, Reptilicus og Journey to the seventh planet). Og efter jeg har set den, skuffer filmen ikke på alle […]