Da Terry Pratchett døde i 2015, blev harddisken fra hans computer – i overensstemmelse med hans egne ønsker – taget ud og bogstaveligt talt kørt over med en damptromle. Der skulle ikke blive noget Kafka-efterliv til hans efterladte halve tekster.

Så det var naturligvis lidt forundrende at høre, at der udkom en samling af hidtil ukendte Pratchett-noveller under titlen “A Stroke of the Pen – The Lost Stories”. De viser sig dog at være skrevet, før Terry Pratchett blev Terry Pratchett – de fleste af dem udgivet under pseudonymet Patrick Kearns i Western Daily Press tilbage i 70erne. Ikke desto mindre kan man godt se Pratchett i dem, omend det er tydeligt, at det er historier skrevet af en forfatter under udvikling.

Ifølge Neil Gaimans forord så Pratchett sig selv som science fiction-forfatter, mens historierne blev skrevet – han skrev da også to sf-romaner, der dog ikke nåede noget nær Discworld-niveau (min holdning, ikke Gaimans). Alligevel er “A Stroke of the Pen” fyldt med humoristisk fantasy. Julemanden optræder et par gange; en hårdtarbejdende hest begynder at tale og beslutter sig for at have en dag efter sin egen fornøjelse; mr. Brown kommer til at gå bag om scenen på det teater, der er virkeligheden; en lille by kommer til at plante en meget hurtigt jungle; og så videre og så videre. Med en vist fornemmelse af full circle skal en damptromle pensioneres, men beslutter sig for at stikke af i stedet.

Og så møder vi for første gang Morpork – som så åbenbart endnu ikke har fundet sammen med Ankh – i samlingens længste novelle, “The Quest for the Keys”, der føles meget som tidligt Discworld.

“A Stroke of the Pen” er en fornøjelig lille sag. Historierne er hurtige, og de får en til at trække på smilebåndet, og mere kan man dårligt kræve. Der er langt til de bedste Discworld-romaner, men det er nu også meget sjovt at se tilløbet. Dog føles det lidt forkert at læse den i en pæn indbundet udgave – det føles som en bog, der burde dukke op, helt af sig selv, som en slidt paperback på en hylde, måske i et sommerhus, og ingen ved helt, hvorfra den kommer.