Bidder af fremtiden. Sådan føles det at læse den Kim Stanley Robinson-samling, som SFC har udsendt: “Mord på Merkur”. For Robinson har en gudsbenådet evne til at fremkalde små uddrag af en virkelighed, der føles rigtig – han overforklarer ikke, men giver os de oplysninger, der er nødvendige, og lader os selv fylde detaljerne ind.

“Mord på Merkur” giver os 12 eksempler, som også viser, hvor bredt forfatteren favner, for tonen er ikke den samme på tværs af teksterne. Her er en monolog, her er en Sherlock Holmes-pastiche (i en mobil-by på Merkur), her er Twilight Zone-vibes, her klassisk science fiction; man ved ikke på forhånd, hvad man går ind til, når man starter en novelle her, og det er i sig selv en fornøjelse.

Det er en samling for folk, der gerne vil have en portion god, eftertænksom science fiction. Er man ude efter skarpe slutninger eller tjubang, skal man nok snuppe en anden bog, men man kan heller ikke kræve alting i samme portion, og der er masser at læse sig mæt i her.

Det er Niels Dalgaard, der har redigeret og oversat – og leverer et grundigt efterord, der tegner forfatterskabet konturer op. Og hvis man som undertegnede har forsømt det i flere år, er der heldigvis masser af kaste sig over. Selv på dansk, hvor A Mock Book i slutningen af sidste år sendte “Fremtidsministeriet” ud på dansk. Gennem både disse to, “En besked fra år 2071” og “Antarktis” løber en tråd af en forfatter, der tager stilling til verden og tager brydetag med store spørgsmål som klimaforandringer og de politiske kræfter, der former verden omkring os. “Mord på Merkur” er et godt sted at starte, som unægteligt giver lyst til mere.