Indkaldelse til stiftende møde i tænke- og gøretanken Til Overførsel af Rigelige SkatteKroner (TORSK)
NB: Idé- og værdigrundlaget for TORSK blev formuleret her til formiddag i denne tråd på Mastodon.
Som udgangspunkt er TORSK en tænketank som respekterer den enkeltes tankefrihed, men også behovet for brain- og soulfood.
[Det er værd at bemærke, at forkortelsen TORSK også kan tolkes som TORSdags-Kage]
Derfor opfordres alle interesserede deltagere til at lave eller købe lige den kage de har mest lyst til — som næringsgrundlag for evt tanker og samtale.
Det stiftende møde udspiller sig på fødiverset under hashtagget #torskage, torsdag 20/2 efter fyraften (af hensyn til det arbejdende folk).
Forslag til dagsorden:
- Hvordan smager din kage?
- Diskussion: hjemmebag eller købekage — er det ét fedt (og sukker)?
- Evt formulering af målsætninger for tænke- og gøretanken.
- Strøtanker?
Mødets form og udstrækning er bevidst diffust og asynkront, så ingen skal skynde sig og tænke forhastede tanker, gøre noget overilet — eller kløjs i sin kage.
Deltagere kan stemme ind med punkter iflg dagsorden (“Strøtanker” kan blive et omfattende punkt!) når og som de kan under eftermiddag og aften 20/2.
Evt tanker og kagevurderinger efter midnat vil overgå til dagsorden for første ordinære møde, præliminært sat til 27/2.
5 kommentarer
Oh, jeg må se, om jeg kan genfinde Zenias filosofiske principper for Mundfuldness. Det lyder, som om de ville passe ind her.
Og bum, det viser sig, at de stadig er online: https://zenia.dk/?p=2836
🙂
No sooner had the warm liquid mixed with the crumbs touched my palate than a shudder ran through me and I stopped, intent upon the extraordinary thing that was happening to me. An exquisite pleasure had invaded my senses, something isolated, detached, with no suggestion of its origin. And at once the vicissitudes of life had become indifferent to me, its disasters innocuous, its brevity illusory – this new sensation having had on me the effect which love has of filling me with a precious essence; or rather this essence was not in me it was me. … Whence did it come? What did it mean? How could I seize and apprehend it? … And suddenly the memory revealed itself. The taste was that of the little piece of madeleine which on Sunday mornings at Combray (because on those mornings I did not go out before mass), when I went to say good morning to her in her bedroom, my aunt Léonie used to give me, dipping it first in her own cup of tea or tisane. The sight of the little madeleine had recalled nothing to my mind before I tasted it.
Jeg ser, at du gør op for tabt tid ved at fyre kagerapport af dagen før mødet? 😄
Jumping the gun, javist! Men senere – i teksten – bliver det “værre”, for der kommer den der åndssvage madeleine-kage til at omfatte al tid, alting, og være centrum for hele universet. Og på den måde kunne der så også trækkes linier til Baermester Harepus og peberkage-sangen. Alternativt Leopold Blooms overvejelser ved at se en æggemad, med sild på “lit de parade”.
Findes der en kage med sild? Ja! Det gør der: – bornholmsk æggekage! Hopla –