Min skolekammerat Sarah havde en lillesøster, Stine, der formulerede to neologismer: – “morligt” og “farsomt”. Hvilket – på en eller anden måde – hænger meget godt sammen med Dan Turèlls overvejelser i forhold til ordene “hyrligt” og “humskt”. Og selv er jeg kommet til at tænke på, at når Dracula er blevet et “uhyre“, så er det måske fordi han netop IKKE kunne få hyre på det skib, der førte ham til England, men måtte nøjes med at ligge i en trækasse. Og i forlængelse af Stines omvendtheder er jeg selv nået til konstruktionen “kærlighad” (sig det hurtigt, og det vil blive misforstået – ligesom Johannes Vig).

Hans Kirk fortalte engang, at når det stod lidt sløjt til med huslejepengene og i det hele taget var lidt kedeligt, at kigge ind i spisekammeret, så greb han en flaske rødvin og fire cigarer, hvorefter han knaldede to-tre ugebladsnoveller af. Og så var der igen penge i kassen, og han kunne fortsætte med “Vredens søn” eller “Fiskerne” eller hva’ faen der så ellers var gang i.

En sådan forfatter var John Brunner også. Og det lykkedes det hedengangne forlag Irlov-Regulus, at vælge netop “ugebladssegmentet”: – Med “På tærsklen til Evigheden” er den helt gal; faktisk ville der være flere point for en oversættelse af “Skylark of Space” af E. E. “doc” Smith. Til gengæld kan jeg egentlig meget godt lide “The Dramaturges of Yann” – som på “dansk” selvfølgelig blev voldtaget af Erik Vollov – redaktør Irlovs faste mand i oversætterkorpset, der også fik ødelagt Simaks

“The dramaturges of Yann” er en fuldfed beretning om en planet, der er ét stort mysterium, med mærkelige bygningsværker, sært introverte beboere med underlige ritualer og besynderlige legender. Og der er virkelig ikke noget “budskab”, men rejsen er interessant, og viser en forfatter der godt kan! Og det kunne han jo også: – vi har en håndfuld klassikere af stor litterær værdi, fra Brunners hånd. “Stand on Zanzibar”, “The Shockwave Rider”, “The squares of the city”, “The sheep look up”, “The long result”.

Enter: – Samuel R. “Chip” Delany.

Der er ikke så meget Delany oversat til dansk – men det der er, er der. Heriblandt “The Einstein intersection”, som jeg har set beskrevet som et lidt “svagt” ungdomsværk.

– hvilket jeg ikke lige ved, hvad jeg skal sige til: – det er faktisk en uhyre kompleks roman, der måske nok mindre beskæftiger sig med personernes dybe psykologiske indre, men til gengæld beskriver en verden, der er “psykologisk” nok i sig selv, med sine yderst levende mytologiske artefakter og væsener, blandet med et evolutionært kaos – eller måske nærmere en lovmæssighed, der er sat ud af kraft. Det pågældende “skæringspunkt” er sammenstødet mellem Einsteins relativitetsteori og Gödels teorem.

Den slags finder jeg ikke “svagt”, på nogen som helst måde. Og dog bliver man (jo) ikke ført ved hånden. Man må tænke selv. Og selvfølgelig er det uretfærdigt, at “The Einstein intersection” ikke kan leve op til senere “Triton” eller “Dhalgren”. Nej, for den er skrevet tidligere –

Og nu kommer vi til det centrale: “The Ballad of Beta-2″.

Det er næsten en coming of age roman, idet det dovne drys Joneny aldeles ikke synes om, at hans tutor sender ham til Leffer-systemet for at udgranske, hvad der ligger bag en primitiv sang, som blandt “The Star-folks” er så populær. “Katinka, Katinka, luk vinduet op” og “Fra Engeland til Skotland, der sejlede en brig”. Hvad rager det ham? Men afsted må han –

One came back to the City//Over sand, with her bright hair wild//With her eyes coal black and her feet sole sore// And under her arms a green-eyed child. – Lyder omkvædet (måske)

Og så møder Joneny “the green-eyed child”, der vil fortælle ham noget om, hvad der skete med generationsskibene, som tog til Leffer-systemet, samtidig med at Joneny forsøger at få has på indholdet af balladen.

Retsprotokoller, logbøger, dagbøger og lydoptagelser væver tilsammen et billede af en katastrofe, der lige så meget skyldes menneskelig dårskab som udefra kommende trusler. Og Joneny må stedse revidere sin opfattelse af, hvad der egentlig menes med ord: – er “over” eller “oppe” altid i modsætning til “nede” og “under”? Hvad er forskellen på “igennem” og “mellem”? Er oversættelsesmaskiner til at tro på – og hvis ikke, er der så en anden mening?

Down the hill came the man with the rope//Met her at the bottom of Death’s Head slope// She looked at the City and she turned and smiled// A one-eyed woman held her green-eyed child

I min ungdoms vår oversatte jeg faktisk “Balladen om Beta-2” – og den oversættelse ligger faktisk i 110 maskinskrevne papir-sider på én af mine hylder. Og jeg husker det stadigt som et enormt hyggeligt projekt, omend jeg – nu – udmærket kan se, at der er visse (ikke mange, men visse) oversættelses-klodser, der stadig trænger til noget professionel assistance. Hvilket er mit problem, men helst skulle understrege, at jeg anbefaler at gå igang med Delany. Og med “The ballad of Beta-2”