Hej Øl&Ævl

Med al mulig frygt for, at jeg eventuelt kommer til at gentage mig selv – om ikke hér, så i anden forbindelse – må jeg til “Stormen”/”The Tempest” minde om, at Per Åhlin har lavet den fremragende tegnefilm “Rejsen til Melonia – en fantasi over Shakespeares “Stormen””. Dén bør man unde sig selv, at se … – mere end een gang 🙂

“Æstetisk” er et ord, jeg efterhånden er blevet lidt småtræt af. Hvilket sandsynligvis hænger sammen med, at jeg (og medstuderende) åbenbart skal slæbes igennem Søren Kierkegaard, hvor begreberne “Æstetisk”, “Etisk” og “Religiøst” åbenbart skal forstås omvendt og på en anden måde. Hvilket tilsyneladende skulle være det geniale ved Søren. Og selvom ingen forstod ham, i hans samtid, så er der – for søren – hele institutter “all over the world”, der gransker hans skriftlige udladninger, og finder dem “sublime”. Og den er jeg med på! Og hér er hvorfor:

For de dér sædvanlige 5-7 & fyrre år siden gik jeg på aftenskole i “maling” – altså “kunst-maling” … ikke EFG!
Vi var en lille eksklusiv flok på 4-5 kursister og en lettere udflippet – men behagelig – underviser, der selv gik på kunstakademiet, og lige trængte til nogle ekstra basseører til dagen og vejen. Han sværmede for “konkret kunst” (hvilket jeg til dato ikke helt har forstået hvad er), men især var han optaget af, at vi skulle væk fra “det pæne”. Og deri ligger der en helt anden diskussion. For:
På et tidspunkt diskuterede vi et eller andet begreb eller en idé, og godt inde i meningsudvekslingerne gik der pludselig “en engel gennem” undervisningslokalet. “Dér!” råbte han. “Dér var den!” Og han fortsatte, at de mest spændende øjeblikke er dér hvor vi næsten – men ikke helt – enten forstår eller ikke, og vi rækker – uudtalt – ud efter en mening eller en bøn om, at blive forstået.
Og dét er det sublime. Vi kan godt se det – men vi forstår det ikke! Jojo! Vi forstår at det er der – at det er noget … noget “noget”, der har en betydning i en kontekst, måske endda et formål. Men hvad? Af hvem? Hvorfor? Og med hvilken hensigt! På sporet af Skaberen –

Jeg forestiller mig derfor at “det ærefrygtindgydende” hænger snert sammen med oplevelsen af det sublime. Og for egen del kan jeg sige, at den “sense of wonder”, der gerne skulle ligge i enhver god science fiction, oftere end ikke (smart vending, dér!) er forbundet med det sublime.
I hvilket omfang det så bliver eller kan blive Det Religiøse – spørg Søren.

Ros&Ris: – Arlså!
– Op til flere gange (2) har jeg fået med krabasken af Allan Haverholm, for ikke at have indsat links – eller overskuelige ditto – til reference. Og det kan I så lige få lov at dele, når I nu laver “Her er to sange, som I gerne må forsøge at se sammenhænge imellem”. Det dér, gutter – det er ikke links! Det er blot adresser! Kom igen!
Og hvis det var roserne, så ønsker I nok ikke at se rismarken 😀

ps: – jeg kommer til at savne “Æt’ Kvartær mæ Sjakespærr”

Hilsen Henning

Det er altså ikke min skyld, at kommentaren er blevet fordoblet!

kh henning