For et par uger siden blev jeg spurgt, om der mon findes en liste over danske science fiction film. Og eftersom det var min svoger, der spurgte, kastede jeg mig hovedkulds ud i en research – der ikke rigtigt kom ud af hangaren, fordi de lister jeg kunne finde var, nåja, håbløse: – “Himmelskibet”, “Reptilicus”, “Rejsen til Saturn” og “LEGO: Star Wars”. Og det var så det. Og den længste liste (Wiki) omfattede samme plus 9 mere = 15, herunder “Gayniggers from outer space”.

Som på en eller anden måde er i familie med:

I mellemtiden mailede svoger mig igen, og det fremkom at det han (nok) var mest interesseret i, var en kortfilm om nogle mennesker der slås om iltslanger i en grusgrav. Og eftersom det var migselv, der havde vist ham den, var det da et uhyre let spørgsmål. For det drejer sig om en afgangsfilm fra Den Danske Filmskole med titlen “Connected”.

(kan ses på YouTube)

Min egen nysgerrighed var dog ikke stillet, så jeg skrev til Janus Andersen, Niels Dalgaard samt Det Danske Filminstitut. Og for nu at begynde bagfra, meldte Filminstituttets Bibliotek, at man dér ikke genre-kategoriserede film, hvilket må siges at være en biblioteksmæssig finurlighed (men hvad ved jeg? Der er to bibliotekarer i nærmeste nærhed – muligvis de kan belære mig om noget andet).

Niels Dalgaard svarede, at han ikke var bekendt med nogen officiel liste over danske science fiction film, hvilket måske også – og uden negative overtoner – hænger sammen med at Dalgaard er “litteratur-menneske”. Men når han skriver sådan, så er der grund til at tro ham: – der findes ingen officiel liste (beklager, svoger!)

Janus havde været “proaktiv” og sendte mig et link til IMDB, hvilket naturligvis var “vand på fars mølle”, selvom jeg ikke forstår hvorfor faen jeg ikke selv tænkte på det. Men det gjorde jeg ikke – så Janus tænkte for mig, så tak for det.

IMBD har 50 “hits” på søgningen hér og det sér unægteligt lidt mere lovende ud, omend jeg tvivler på at listen er komplet. Hvilket er lidt som den dér videnskabsteoretiske term: “Der er det vi ved, vi ved; så er det det vi ved, at vi ikke ved; og endeligt er det det vi ikke ved, at vi ikke ved!”

Men jeg ved ihvertfald, at listen fra IMDB indeholder en dansk SF-TV-Film fra 1980, “Strejferne”.

Den er skrevet af Jess Ørnsbo, instrueret af Ole Roos og de medvirkende er Otto Brandenburg, Lene Tiemroth, Jesper Christensen m.fl. og scenariet er, at i en nær fremtid er den ubemidlede del af befolkningen blevet til “white trash”, der kører vejene tynde i deres udslidte “vans” og bekriger hinanden. Og noget ved den film fik mig til at tænke på – nej, ikke “Mad Max” – på “Vagabondernes planet” af Niels E. Nielsen. Men hverken Ørnsbo eller Roos når Nielsen til knæskallerne. For selvom der er interessante henvisninger til andre dystopier

så er der alligevel noget råddent i denne films grundlæggende indstilling til menneskets natur.

Præmissen er, at de besiddelsesløse fræser rundt i deres vans, hvoraf “vores” hovedkarakterer råder over et Folkevognsrugbrød, komplet med hundelem og forrudegitter, hvis nu nogle andre vans skulle spule dem med (bogstavelig talt) pis og lort. Derudover bruger de deres tid på at stjæle, ødelægge, skændes, lyve, æde, bolle, drikke og være voldelige – og holde en “asfaltbegravelse”. Men da Rugbrødet skal til eftersyn synes De Fastboende – altså dem med fast indkomst, eftersom de ansat i “synshallen”(Østre Gasværk), ikke at opføre sig stort anderledes – måske fordi det er lavstatus-job? Ihvertfald har jeg det lidt somom, at denne film blot er en trist forlængelse af ideen om, at “civilisation er blot en tynd fernis over den rødøjede morderabe”, der dukker op i mennesket såsnart kontrollen slækkes.

Uha, der findes da masser af dumme svin derude, og i det ørnsboske fremtidssamfund findes der vel også “samspilsramte familier”. Men hér – i “Strejferne” – er vi kun vidner til det depraverede, hvilket måske (scenerne i “synshallen” taget i mende) skal ses som repræsentativt for hele samfundet. Men hvilke mekanismer retter kritikken sig så imod? Eller er vi her kun for at se nogle dumme svin og nogle dumrianer opføre sig som sådanne? Og hvilken næring skal vi uddrage af det giftstof? Det er knap nok Nietzsche, og det er ihvertfald slet ikke Darwin, og iøvrigt bør enhver der tror på “den rødøjede morderabe” læse Stephen Jay Goulds fremragende essay “Ten thousand acts of kindness”.

Jeg har intet at udsætte på skuespillerpræstationerne: – de arbejder med det de har, dér hvor de er, så godt de kan. Og special-effekter: – ja, det er som det er … eller rettere var – for 45 år siden. Dialogen er tydeligvis skrevet af én, der tror han ved hvordan almindelige mennesker taler (Jess Ørnsbo). Og med hensyn til instruktion: – det er som det er, fordi hele forlægget bygger på en mér-antagelse, der bare ikke holder.

Molevitten kan ses hér

– og jeg syns man skal se den. 1 time og 5 minutter og 2 stjerner ud af 6 mulige 🙂