“Noblesse oublié” som Napoleon udtalte efter Slaget Ved Dorking.

Men når man bliver nævnt og citeret, oftere end ikke (smart vending!) og når podcast-værter både finder éns kommentarer og forslag interessante, vedrørende og efterrettelige, så har man (muligvis) et ansvar. Det vil”man” tage på sig 🙂

Jens Hjerrild Poder og Anders Høgh Nissen har, siden 24. marts 2013 bestyret podcasten “Scifi Snak”. I skrivende stund er det blevet til 81 afsnit om såvel klassiske som spritnye science fiction-romaner. Og på det seneste er der også kommet lidt film og tv-serier med. I hvert fald i referencer og “Show Notes”.

Udfra en helt overordnet betragtning synes Team Scifi Snak, at være drevet af en kolossal entusiasme i forhold til genre-valget. Og henover episoderne bliver man langsomt bevidst om, at de partikulære valg af “bog til næste gang” også drejer sig om forskellige temperamenter. Det er nemlig sådan, at d’herrer Anders og Jens, på skift, vælger næste episodes roman (eller novelle-samling … evt. serie). Og denne forskellighed i temperament og valg gør, at hver enkelt af episoderne i podcasten fremstår frisk og spændstig. Der er ikke nedlagt et dogme om, hvordan en roman skal anskues eller perspektiveres – det vokser frem af debatten. Og der gives plads til uenigheder, som – på en eller anden måde – involverer lytterens aktive deltagelse. Hvilket ikke skal gøres til noget mystisk, men måske netop er podcastens styrke: – der er overvejelse, stillingtagen og ærlighed til stede. Scifi Snak er ikke en domstol – det er et forum for holdningsbearbejdelse. Og i det perspektiv er lytteren en væsentlig aktør, netop fordi der gives plads til betragtninger, der ligger udover Team Scifi Snaks egne perspektiver. Der tales “op” til lytteren! Og det er fandme (pardon my french) godt gået.

Naturligvis – tør man næsten sige – er Scifi Snak et “con amore-projekt”. Væsentligere er det, at man kan mærke en tydelig og positiv udvikling fra “episode 1: Effinger: – When gravity falls” til “episode 81: Pohl: – Gateway”. Hvilket ikke drejer sig om kvaliteten af de valgte værker, idet sciffisnakkerne tydeligvis går efter “det bedste af det bedste”, både i den indbyrdes frugtbare konkurrence, men også udfra værdisæt, som værterne fastholder hinanden på.

I den forbindelse kunne man måske ønske sig, at Scifi Snak ville tage en omgang i ringen med “John Carter på Mars” eller “Perry Rhodan” – om ikke andet så for at høre hvordan Anders og Jens (forhåbentlig) ville “sable dem ned”. Hvilket er en slags uvedkommende kommentar til Scifi Snaks behandling af Doris Lessings “Shikasta-suite” 🙂

Men i forhold til podcastens og værternes “udvikling”, er det tydeligt at de – og den – har fået et bedre og bedre greb om såvel form som indhold. Men fremfor alt fremgår det tydeligt, at de står stærkere og stærkere i det referencemæssige aspekt. Hvilket ikke umiddelbart skulle kunne undre, al den stund at “enhver vel bliver klogere med alderen”. Der bare det ved det, at Jens og Anders faktisk kryds-refererer til tidligere læsninger, sammenholder det med andre “in-put” og forholder sig til det aktuelle “værk” med udgangspunkt i netop den “tour d’science fiction” de har været igennem. Og jeg aner ikke om det er bevidst – men det opleves som evolution, og det er det der er det vigtige!

Hertil kommer, at det for “denne anmelder” forekommer at Anders og Jens er nogle yderst høflige mennesker. De viser, hver især og på hver deres måde, at skarpe holdninger sagtens kan ekspederes i en generel moden modus. Så på den måde er Scifi Snak (heldigvis) ikke et forum for nid, nag, sladder og netbaseret mobning. Det tjener til ære og efterfølgelse.

Scifi Snak har en gruppe på “GoodReads”, hvor medlemmer af gruppen, såvel som værterne, uddeler “stjerner” i forhold til den roman, der er omdrejningspunkt for pågældende podcast/episode. Og “denne anmelder” er tilstrækkelig molbo-agtig til ikke helt at kunne gennemskue relevansen af disse “stjerner”. Så meget mere som, at Jens og Anders, i hver evig eneste episode, sidder og hakkes og tvivler og har forbehold om – og i hvilket omfang, og med udgangspunkt i visse “hvis’er” – om det nu også var det rigtige antal “stjerner”, de hver især havde givet. Og tager man i betragtning, at de begge har udtalt sig om, hvad de synes om den aktuelle roman, gennem hele påtkasten, virker det påklistret og uvedkommende.

MEN! Det er en meget lille kritik. For helt overordnet formår Scifi Snak at formidle, diskutere og bedømme både klassisk og spritny science fiction på en både underholdende, indsigtsfuld og elastisk facon. Og derfor kan man ikke andet end anbefale alle, der bare har den mindste interesse for science fiction-genren, at følge Hjerrild og Høgh på Scifi Snak.

https://scifisnak.dk/