Tilbage i 1954 skrev Shigeru Kayama oplægget til filmen Godzilla – og resten er historie, fristes man til at sige, for siden har kaijuen over dem alle trampet sig igennem alverdens storbyer. Allerede i 1955 fik han sin anden film, hvor han mødte endnu en kaiju, nemlig Anguirus, og også denne stod Kayama bag.

Sidenhen skrev han de to historier om til kortromaner, og de er nu kommet i engelsk oversættelse i en samlet bog: “Godzilla and Godzilla Raids Again”.

Forfatteren leverer et kort forord, hvor han slår fast, at Godzilla er et billede på atombomben – hvis man nu skulle være i tvivl eller måske kun har set de nyere amerikanske udgaver, hvor han snarere er et udtryk for “hvor stort og larmende skal det være for at tjene fleste penge?”

I “Godzilla” kommer vor hovedkarakter op fra havet og raserer Tokyo, og vore helte må finde en måde at besejre den trampende katastrofe, hvilket bliver til en diskussion af videnskabens potentiale for at blive misbrugt. I “Godzilla Raids Again” vender han – eller en ny Godzilla, faktisk – tilbage, ikke blot at trampe på bymæssig bebyggelse, men også for at kæmpe mod Anguirus, et andet ældgammelt monster, der er vågnet op.

Begge bøger bærer naturligvis alderen på ryggen – men er faktisk også overraskende læseværdige det meste af tiden. Man får naturligvis ikke gummidragt-action og imponerende modeller, men til gengæld er det måske lettere at opretholde sin “suspension of disbelief”. Kayamas bøger rammer dog lidt det samme spektrum som filmene for mig – fra det dystre og sorte i den ene ende til at lettere fjollede i den anden. Her er han især god, når han slår ned på tilfældige mennesker i historien og viser deres møde med det kaos, der hersker omkring Godzilla – mens man føler, at han måske ikke helt kan holde afstanden til sin egen historie, når det er meget tydeligt, at han synes, Anguirus er en bisse, der slår i ryggen.

Er man Godzilla-fan, er det naturligvis en bog, man skal have fat i – men selv uden filmene i baghovedet synes jeg altså, at de er værd at kaste sig over. Kayama skriver for det meste kontrolleret og tilbageholdt, hvor man kunne forvente en lidt mere hysterisk behandling af emnet. Derudover har oversætteren, Jeffrey Angles, leveret et længere efterord, som i sig selv er værd at læse – hvor han bl.a. behandler forfatterens brug af lydord. De kan ærligt talt virke lidt fjollede på en nutidig læser, men der er naturligvis en baggrund for dem. Og hvis du spekulerer, så lyder Godzillas ikoniske brøl således: GRAAWRR!!

Hvis du vil høre, hvordan det har lydt gennem tiden: https://www.youtube.com/watch?v=XLmR9ngZhNE