Hej “Nørder” – jeg fik lige lyst til at nørde med, om forlov:

“Enemy mine”, 1985, Wolfgang Petersen (Das Boot), Dennis Quaid, Gossett jr. – er titlen på den film, én af jer ikke kunne huske.

George Lucas VILLE have filmatiseret “Dune”, men fik afslag; – ville ha’ filmatiseret “Lord of the Rings”, men fik afslag; – ville ha’ filmosv “Flash Gordon”, men var blevet overhalet. Og så lavede han StarWars, der er en cocktail af hele molevitten.

Faktisk fremgår det (heller) ikke af bogen, hvordan Bene Geseritterne kan kontrollere fosterets køn (hvilket vistnok – dybest set – noget vås, idet jeg mener, at kunne huske at kønsdifferentiering ligger i sædcellen (XY) ikke i ægget (XX)). Finten er, at BG ville have Jessica til at føde en pige, idet en sådan ville kunne blive splejset sammen med Feyd-Rautha Harkonnen (Baronens nevø), og således ville man kunne forene to af De Store Huse, og samtidig komme videre med KH-avls-programmet. Om der heri ligger noget med at kvinder (BG) ønsker “forening”, mens mænd (Kejseren) ønsker splittelse, kan man så overveje. Og samtidig er der det aberdabei at Jessica (spoiler) er Baron Harkonnens datter. BG lægger altså op til noget fætter/kusine-halløj og det har aldrig i længden ført til noget storslået.

Jeg er også én af dem, der synes at figurerne Thufir Hawat og Gurney Halleck er meget “tynde”, hvilket er en skam. Og så synes jeg også at det er et problem, at “den onde tvilling” Feyd-Rautha ikke er blevet præsenteret.
Derudover emmer House Harkonnen alt for meget af “perversitet” – men det hænger måske sammen med, at Baronen – i romanen – godt kan lide unge drenge (hvilket viser tilbage til en 1965-homofobi), og det vælger man så at oversætte (ligesom hos Lynch) til en generel stemning af sort dekadence ved Harkonnens hof. Iøvrigt er “oliebadet” noget der er “løftet” direkte fra Lynch – det har ingen reference til romanen.

Hvis jeg lige må bidrage med en “udfoldelse” af ordet “Shai-Hulud”: – det er sådan set ikke Ormen, der er Shai-Hulud. Men ormen er manifestationen af denne verdens – Arrakis! – Gud/Ånd/Sjæl. Der er faktisk tale om en “kirkelig handling” ligesom til gudstjenesten henne i kirken, om søndagen. Hvilket understreges af det enslydende litani: ” – helliget være Hans indgang og udgang” (og der tænkes ikke på noget med fordøjelsessystemet 🙂 ).

Leto har en “doktrin” om, at det omgivende miljø dikterer hvor man skal koncentrere sin suverænitetshævdelse: “Caladan” = Havmagt (det er en planet domineret af hav); “Arrakis = Ørkenmagt – og derfor er en alliance med “ørkenfolket” nødvendig, med skyldig hensyntagen til de fjender som House Atreides har (ikke mindst Harkonnen og Corrino (Kejseren)).

“Trommesand” bliver nævnt i bogen! Og senere kommer der en helt bunke andre “arts-specifikke” navne for specielle sand-typer. Ret snedigt greb – som måske så bygger på myten om, at inuitter/eskimoer (hvad er det politisk mest korrekte???) har “titusind ord for sne”. Hvilket ikke passer! Men til sammenligning: – sjap, sne-fygning, tø-sne, pak-sne/is, frost-sne.

Det var ikke “skrevet i stjernerne”, at der ville komme en “2’er”. Pga. Det Store Corona-Show blev produktionstiden ret lang & samtidig ville man godt lige tjekke, hvad der kom i kassen (“man” er selvf. produktionsselskabet). Der er dog/vel grund – nu – til at tro, at anden halvdel også bliver filmatiseret, for den har vist tjent meget godt ind worldwide.
Iøvrigt hedder frimeneren “Jamis” og både i filmen og romanen bliver Paul udnævnt til at være Jessicas “champion” – derfor! Og der er faktisk en vigtig scene i bogen, som “mangler” i filmen ( … – er der flere af “os”, der mener): – for idet Paul har slået Jamis ihjel, træderJessica frem og siger til Paul: ” – Nå! Hvordan føles det, at være morder?”

“Budskab”? I er inde på den gode gamle “Timeo danaos et dona ferentes” = “frygt grækerne, selv når de kommer med gaver”. Men jeg er iøvrigt enig med jer i, at der faktisk kræves “2’eren” før vi med nogen rimelighed kan udtale os om det. Ellers er det bare lidt kampglad ramasjang, med noget skæbne-tro inde over.

Og så hér til sidst: – det var en fantastisk god podcast, som jeg har hygget mig rigtig godt i selskab med (hvorfor ellers kommentere?), og det forbliver uomgængeligt, at verden fattes personer, der vil gå i dybden med så specifikke emner samt være istand til at videreformidle begejstringen.
“Nerd Rules”!

bedste hilsner, Henning