Befri fremtiden

Center for Militant Futurologi er, med deres egne ord “et utopisk fremtidsforskningsprojekt med base i Svendborg Noosphere.

CMF udløser en ny og eksplosiv futuristisk fantasi. En ny planetarisk kurs kræver nye koordinater.

CMF navigerer positronisk på tværs af temporale dimensioner. Fremtiden er nutid, fortiden er fremtid.”

Den formålserklæring lægger også meget godt tonen for Ask Katzeffs lille bog “Befri fremtiden”, som Antipyrine har udgivet. Lige under 100 sider fyldt med syrede visioner og håb for eftertiden. “Det er blot et spørgsmål om tid, før Svendborg får sit eget rumprogram og den gamle søfartsby bliver et knudepunkt for rumfart,” skriver Katzeff som eksempel på de ambitioner, der præger bogen.

Kasper Opstrup indleder ballet med et forord, der ridser bogens ideologiske fortid op med navne som Timothy Leary og Robert Anton Wilson – og en god gang 70er-syretrip, der går ud på at udvide menneskets potentiale. Men han anslår også meget godt, at fremtiden siden da er blevet noget nostalgisk – det var noget, man havde engang.

Og så går Katzeff ellers i gang med at plædere for en ny fremtid.

“Befri fremtiden” er sin helt egen blanding af essays, digte, noveller og sikkert også andre teksttyper – korte opråb, der gerne kigger tilbage fra fremtiden på de tiltag, man iværksatte for at imødegå en døende Jord. En sprudlende blanding af postcyberpunk, biopunk, Cory Doctorows samarbejdsoptimisme og en generelt fornøjet tiltro til, at det nok skal gå. Fokus skifter fra Svendborg til globale forandringer, alt sammen gerne tegnet med den store pensel og pyntet med stærke opfordringer. Befri fremtiden. Tag månen tilbage.

Kapitalismekritik og flyvespark til neoliberalismen serveres fint indpakket i store tanker. Konkrete fremtidsvisioner slynger sig mellem langt ude påfund. Alt sammen hægtet på en future history, som Opstrup sammnenligner med Olaf Stapledon – der er dog ikke anlagt helt så lange perspektiver her som hos Stapledon, og jeg kunne fristes til at sige, det nok snarere var i retning af Heinlein, mest fordi Heinlein ville rotere vildt i graven ved tanken om at havne i samme kasse som Katzeff. Og det gør mig lidt glad.

Det gør “Befri fremtiden” egentlig også i sig selv. Den er svær at placere som værk, men let at læse, og den har en smittende energi og glæde over fremtiden. Måske bør vi alligevel have en fremtid, tænker man.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.