Velkommen på forsiden
Det er vel et tegn på senkapitalismens sidste krampetrækninger, at hvad vi troede var trygge rammer på forskellig vis er prekære markedspladser, hvor vi bliver gjort til viljeløse produkter. Elon Musk køber Twitter med et greb i lommen, og Superkultur-redaktører bliver gjort til poster boys for et dansk forlag af usikkert ry.
Det ene kan man gøre noget ved: Superkultur har forladt den brændende bygning ovre på Twitter, og søgt tilflugt på vores eget sociale medie, denne blog. Mere uvist er det, om Janus og jeg kan vriste os fri af antydningen af kammesjukkeri med Mellemgaard. Vi kan bekræfte, at vi var på Bogforum i 2019, og det fremgår altså af fotoet, at vi i al fald i et splitsekund befandt os foran forlagets bord.
Selv trøster jeg mig med at kunne læse en vis vantro i mit blik, selv i den vinkel, billedet er taget. Janus, der tidligere har omtalt det at blive udgivet af Mellemgaard som “at lave en utroligt smuk statue i smør – det er måske let at arbejde med, men det holder ikke i det lange løb”, er ikke i stand til at kommentere på sagen, da han har rullet sig grædende sammen i fosterstilling i et hjørne af det transdimensionelle Superkultur-hovedkvarter.
Vi toner ud til det autentiske lydspor af menneskelig fornedrelse under varefetichismen: En voksen mand, hvis hulken genlyder på tværs af mange verdeners fugtige betonvægge.
2 kommentarer
“Man” er (jo) uddannet pædagog og (vistnok) lærerstuderende. Og fra de brancher ved jeg positivt, at når det kommer til photoes eller philms af børn – ja, sgu’ også forældre – skal der indhentes tillad-ladelse fra forældreretsindehaveren, før “produktet” kan offentliggøres. Også internt! Altså i fotomapper, Intra, Aula, Hjemmeside – you name it!
Naturligvis kan man ikke, dersom man ta’r et billede/photo af Markuspladsen eller Rundetårn gøre det store ved, at repræsentanter for menneskeheden kommer med på pladen. Men i mere “intime” omgivelser vil det være god fotograf-moral enten at sige, at man lige tager et par karusseler til hjemmebiografen, enten før eller efter proceduren (og således lade dem, der ikke ønsker at “bliva plåtat” har en chance for at flygte. Og det vil ligeledes være det høfligste, at man henvender sig til de “plåtade” og spørge om det er iorden, at bruge deres kontrafej i en kommerciel sammenhæng.
Det har man så ikke gidet, og desværre er jeg ikke tilstrækkelig juridisk sagkyndig til at kunne udtale mig om overskridelse af lovgivningens rammer. Mere personligt ville jeg ihvertfald tage en kvart skriger (a la Harlan Ellison), hvis jeg opdagede at min tilstedeværelse var blevet benyttet i en kommerciel sammenhæng, uden min accept.
Og det kan så komme an temperament, hvorvidt jeres mere lakoniske konstatering er bedre end mit (hypotetiske) hysteriske anfald. Sådan er vi så forskellige 🙂
Hilsen Henning
Vores nykker i denne sammenhæng er også mest hypotetiske, eller i al fald med tungen helt ude i kindtandsområdet. Det er ret spøjst at se sig selv som blikfang for et forlag, man har et evt uimponeret forhold til — og blikfang er vi jo i høj grad, som det første billede i Mellemgaards slidehow. Selv folk, der ikke gider klikke play for at se filmen, ser os under forlagets banner…
På den anden side er det ikke værd at hidse sig op til, at få billedet fjernet. Som gæster i et pseudooffentligt, men højst kommercialiseret rum, som Bogforum jo er, vil man til hver en tid være indenfor (nogle gange bogstavelig) spyttevidde af virksomheder, man ikke kan stå inde for. Og alle besøgende eksisterer i det rum i en kvante-ménage-à-trois som forbruger, vare og reklamesøjle for disse forlag, deres forfattere, Bogforum selv, og hvem som helst med et kamera. Så selv om lydniveauet i Bellacentret bestemt minder om en børnehave, tror jeg ikke kravet om forældres tilladelse af fotografering er 100% parallelt her 🙂
Tak i øvrigt, for at du imødekommer min tosprogede kløvethed ved at oversætte enkelte fraser til svensk. Det er noteret og værdsat!