Da jeg var ung
Den her er hovedsageligt en hjælpende hånd til de popkultur-arkæologer, der om århundreder (eller årtier, alt afhængigt af Singulariten, Trumpulariteten eller diverse andre -lariteter) vil grave sig ned igennem Datasfæren og inde i dens sorte underbevidsthed, som vi i denne fjerne fortid kaldte internettet (det er en serie af rør).
Den overlegne papirteknologi har naturligvis overlevet, så der vil sikkert være dem, som har undret sig over fundet af denne bog:
Den indeholder, som jeg mener, at Simon betegnede det, “en række bitre tilbageblik fra en fremtid, der aldrig skete.” Dertil kommer (naturligvis) også en del science fiction-referencer. Der findes 22 eksemplarer, kan jeg afsløre, afleveret til en række nøje udvalgte individer, som har fået til opgave at udvikle “Sur gammel mand” til en kunstart og på den måde viderebringe bogens indhold til fremtiden.
Men fremtiden kommer til os alle (ulige fordelt), så nu ryger indholdet også på internettet. Simon har åbnet ballet og skabt kategorien, så fremover vil der liste sig lidt bitternostalgi ind på siden her. (Formatet er naturligvis åbent, så det er også en opfordring til at skrive med).
3 kommentarer
Jesper Klein (æret være hans minde) fortæller, at “da han var ung”, så kørte man ind på en Benzintank, og så kom der en Mand og fyldte Benzin på éns Bil, tjekkede Olien, pudsede Ruderne, efterså Dæktrykket, tog imod Penge og sagde: “farvel og tak, kan De have en god Tur!”
Nu om dage hedder det “Servicestationer”, og der skal man gøre det hele selv.
Det kan man jo så tænke over 🙂
Der ligger en grim nysprogspointe der. 🙁
Og den asimovske vinkel ville være:
Da jeg var ung, havde robotikken FIRE love, og den fjerde var: “Man vasker en mands forrude, efter man har fyldt tanken op!”
Ja, det er spændende. Og så er der jo også den gradvise devolution (når det hverken er evolution eller revolution, må det være devolution) af “Arbejdsformidling”. Da jeg var ung, formidlede arbejdsformidlingen faktisk arbejde (“kan du slå søm i? Hér er adressen”). Tidligere hed det vist forresten “Arbejdsanvisningen”. Nå! Men så kom så til at hedde “Jobcenter”, og gik bort fra formidling, men genopfandt sig selv som kontrolorgan. Og nu hedder det “Karrierecenter”, der – lissom “Borgerservice” – betyder at der står en computer, med netadgang. DIY big time!
Og for nu at blive i det “engelske”, så kan jeg også godt li “fri taletid”. Man må formode, at det herefterdags først er når man har købt en mobiltelefon (og hvad det nu altsammen heddeer) at man opnår ytringsfrihed. Men det er vel for at lægge afstand til “gratis”, for det er der sgun’te noget der er. TANSTAAFL.