KODER OG JAPANERE. I skyen af Dan Brown genudgivelser kom også Tankados Kode, eller Digital Fortress som den hed på originalsproget. Tag et hemmeligt regeringsagentur, et par specialister, en professor og en forelskelse der er så fantastisk som kun få vil opleve. Hvad har man så? Man har en helt typisk Dan Brown roman.

Susan Fletcher arbejder for det superhemmelige NSA og arbejder med computersikkerhed. En almindelig lørdag bliver hun pludseligt kaldt på arbejde – krise. Nogen har fremstillet en sikkerhedskryptering der har sat NSA’s kodebrydende supercomputer i stå. Tingene tager hurtigt fart og med et er Susan Fletcher dybt involveret i en sag der involverer løgn, bedrag, mord, computere og hendes kæreste.

Har man læst én bog af Dan Brown, har må læst dem alle. Stilen er fuldstændig som i Da Vinci Mysteriet og Engle og Dæmoner. Imidlertid drejer mystikken sig denne gang om noget  mere jordnært end i de to førnævnte romaner. Ikke desto mindre er det lige før at plotopbygningen er helt den samme.

Dan Brown er kodeglad og det lyser igennem i hele bogen. Der går ikke en side uden der er en eller anden kode eller gåde der skal brydes. Til tider er de så åbenlyse at det gør ondt. Når de ikke er åbenlyse, er det fordi forfatteren har tilbageholdt informationer for læseren. Der er derfor også en del lead-and-decieve som kaster læseren på vildspor blot for, at onkel Danny kan komme og tage læseren i hånden, og med pegepind og tavle, forklarer hvad det hele drejer sig om.

Det er spændende, men så heller ikke mere end det. Tankados kode er ligesom enhver god sommer-action-blockbuster-must-see – hurtig på aftrækkeren, spændende og enormt forudsigelig.

I ØVRIGT:

Denne anmeldelse har tidligere været publiceret på Emiliussens Reviderede Hyggekrog