The Prefect

The Prefect

Alastair Reynolds har begået Revelation space universet og Det var en cool serie. I hvert fald i starten, de første bøger er übercoole og dejlige. De senere blev lidt mere fortænkte og underligt uforløste. Synes jeg.

The Prefect forgår i Revelation space universet, måske 100 år før begivenhederne i Revelation Space.  På planeten Yellowstone har demarkisterne deres shining city on a hill. The glitterband, 10.000 habitater, rumstationer og udhulede asteroider, der alle svæver omkring Yellowstone, hjemsted for Chasm City, den største og smukkeste by i den menneskelige dispora.

Demarkisterne går ind for basisdemokrati, hvert habitat har deres eget politiske system og det eneste der er ukrænkeligt er retten til at stemme. Den mindste fornemmelse af snyd, humbug og valgsvindel sørger for at præfekterne sætter ens habitat i karantæne i 100 år. 

Lige præcis det starter bogen med. Et habitat har fundet en ny og spændende måde at omgå systemet, så valghandlingen bliver mere biased til fordel for habitatets ledelse, så præfekterne rykker ind og sætter stedet under lockdown.

Samtidigt bliver et andet habitet ødelagt da et stjerneskib tænder deres motorer og rammer habitatet med udstødningen. Instant forbrændt rumstation, alle 950 mennesker derinde dør øjeblikkeligt.

Tilsyneladende to hændelser der ikke har noget med hinanden at gøre, men her skal man ikke lade sig narre. Der er ugler i mosen, og der bliver lagt skumle planer for både Yellowstone og The Glitterband.

Jeg har læst den her bog adskillige gange. I hvert fald tre gange. Første gang var jeg blown away over hvor fed den var, anden gang noget skuffet og tredje gang er jeg okay godt tilfreds, men kan se flere ting der irriterer mig.

Efter afslutningen på revelation space serien, som jeg slet ikke var imponeret over, og andre so-so bøger fra Reynolds side, så er den her rigtig fed. Historien er cool, plottet godt og det rækker tilbage til de andre bøger i serien med nogle gode callbacks.

Starten er rigtig fed, man introduceres til universet, så man altså ikke behøves at have læst  Revelation Space serien. Plottet bygges fint op, man aner at der tydeligvis foregår noget skummelt, men ser ikke hele billedet eller hvad der præcis er på spil. Alt sammen meget lækkert.

Problemet opstår da først konflikten bryder ud i lys lue. Her sænker historien farten og farer lidt vild i etiske diskussioner mellem præfekternes ledelse og hovedpersonen, præfekten Tom Dreyfus.

Uden at afsløre hvad der foregår, kunne det være en diskussion mellem Tom Cruise og en amerikansk general i filmen World War Z.
“Skal vi atombombe den smittede by, og dermed sikre vores lands overlevelse?”
“De er borgere i dette land, vi får ikke løn for at atombombe dem og deres drøm om the american way med apple pie og en bil i hver garage!”

Sådan en diskussion er spændende nok, men jeg synes den kom lidt ofte her.

Derudover lider den lidt af Ringenes Herre problemet. Main bad guy er ret langt væk, og dukker ikke selv fysisk op. Sauron sidder bare i sit tårn og plotter sine fjenders undergang. Så derfor bliver den primære trussel i bogen, MBGs håndlanger, en korrupt præfekt. Det er også helt okay. Der skal være en fysisk trussel som kan lade ballade for hovedpersonerne, og sikre at der er god spænding i bogen.

Dog lider han lidt af overkompetence, og kan en hel masse ting uden at folk stopper ham i sine gerninger. Især hen mod slutningen bliver det lige rigeligt mens dennes snilde, snedighed og udspekulerethed.

Ja, der skal bruges en fysisk håndlanger, og denne skal gerne være kompetent for at truslen er der – men her virkede det fjollet så kompetent og snedig han var. Havde MBG været mere tilstede kunne truslen være kommet fra den, eller måske en anden håndlanger. Det føltes meget som “oh no, er det endnu engang Jaws der er kommet efter os. Hvordan undslap han den sikre død i den nedstyrtende rumstation!” 

Jeg kan godt lide The Prefect. Den er god og cool, men har lidt problemer hist og her.

1
Episode 290 – Crackle og Hvordan man orienterer sig i rum Den store krig

1 kommentar

Du ramte mig med bibliotekar-forbandelsen – anmeldelsen gav mig lyst til at genlæse The Prefect, og jeg besluttede mig for at snuppe den fra bibliotekets hylder. Men inden jeg nåede derhen, var der en låner, der ytrede de sjældne ord “Kan du hjælpe mig med at finde noget god scifi?”. Og BUM, hvad stod forresten i køen? Presto: The Prefect. Recency bias vinder igen!
I stedet blev det til The Light Brigade af Kameron Hurley, der startede som lidt af en kliche (se, hvor umenneskeliggørende militæret er), overraskede med en anden vinkel (hovsa, tidsrejser) og desværre endte i en lidt træls tidsloopsting, hvor undertegnede lidt blot ventede på, at det hele skulle gå op.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.