Indrømmet, det er ved at være noget tid siden, at jeg læste Fatima Alzahra’a Alatraktchis debutroman ”Da 3. verdenskrig brød ud” (i forbindelse med et skriv til Novum nr. 90), men den fortjener omtale alligevel, for der er tale om en forfatter med masser af potentiale. Alatraktchi var blot 14 år, da hun skrev manuskriptet til bogen, og 18, da den udkom i starten af året. Det bærer den naturligvis præg af – på den ene side rummer bogen masser af energi, men på den anden side selvfølgelig også nogle tekniske mangler.

Bogen følger to historier og er teknisk flot fortalt med måden, hvorpå den springer frem og tilbage i tiden og antyder noget om det store og dystre, der vil ske. Den ene historie er den nære, tætte historie om en skoleklasse, der langsomt går i opløsning – en ny elev er begyndt, og han bliver katalysatoren for, at de ulmende spændinger kan bryde ud i lys lue, selv om ingen kan se, at han gør noget som helst. Den anden historie følger en familie i spring op gennem årtierne og ser et had vokse og en stor sammensværgelse udarbejdes – denne del er desværre noget naivt fortalt, og Alatraktchi er tydeligvis bedst, når hun holder sig nær jorden.

Ind imellem får vi serveret historienoter om verdens hidtidige udvikling (vi befinder os i en nær fremtid) og et subplot om, at man har opfanget et signal fra rummet. Alt dette bevæger sig frem mod en eksplosiv slutning.

Desværre falder det også lidt fra hinanden på vejen. Historien, der holdes tæt sammen og nede ved jorden i starten, får større og større armbevægelser, og det pynter ikke på den. Opbygningen til klimakset er ganske mesterlig håndteret med sine krydsklip i forskellige synsvinkler, men selve endepunktet (der uden tvivl har været en stærk ide) falder noget til jorden efter det flotte tilløb. Moralen er ganske enkelt: Alatrakchi bør koncentrere sig om mennesker i sit næste værk og så glemme storpolitikken (eller i al fald lade den foregå i baggrunden; man kan slippe af sted med meget, hvis det er lidt utydeligt).

Mange af mine indvendinger kommer nok af mine mange år som læser – jeg tror ikke, der er tvivl om, at ”Da 3. verdenskrig brød ud” rammer sine intenderede læsere, for det er lige præcis i beskrivelserne af de unge hovedpersoner og deres trængsler, at forfatteren excellerer. Og det er også derfor, jeg mener, at bogen (trods dens fejl) er et rigtig vellykket eksempel på science fiction til unge. Voksne kan sagtens læse med, og personligt har jeg tænkt mig at holde skarpt øje med kommende titler fra samme forfatter – hvis hun lægger ud på det niveau, er der en god fremtid i vente.